Velkommen til Oslo og vores hoteller
I Norges hovedstad får du både oplevelser og kultur samt naturoplevelser. Oslo er en moderne storby med en smuk beliggenhed ved Oslofjorden.
Oplev Oslo, Norges største by, der ligger ved den smukke Oslofjord. Du kan glæde dig til en naturskøn storby, der kan byde på alt lige fra sportsaktiviteter og shopping til gourmetmåltider og kunstmuseer. Ved Aker Brygge pulserer livet med utallige restauranter og et herligt folkeliv. Gå en tur på Karl Johan, og se nærmere på det kongelige slot, der ligger for enden af paradegaden. Om vinteren kan du stå på skøjter inde i selve byen eller køre med hundeslæde lige udenfor. Når du bor hos os på Scandic, er du altid tæt på Oslos udbud af naturoplevelser og seværdigheder.