I Oslo finder du alt lige fra varehuse og gallerier til loppemarkeder og små specialbutikker. Her findes eksklusivt design, brugskunst og antikviteter.
Gode butiksgader er Karl Johan og de omkringliggende gader. I området omkring Majorstuen støder man på en god blanding af eksklusive mærker og prisbillig mode. Frogner og Bygdøy Allé byder på en række sjove og moderne indretningsbutikker samt små underfundige butikker. I Grünerløkka er moden og udbudet ungt. Her sælges mode, brugskunst og keramik af de unge, norske designere.
Oslo har et stort udvalg af restauranter. Fem af dem er med i Guide Rouge. Mange af Norges førende kokke arbejder i Oslo og er kendt på verdensplan. Nyd for eksempel udsøgte fiske- og vildtretter. De friske råvarer er ofte lokale og uanset årstiden, kan man være sikker på, at der serveres god mad – i alle prisklasser.