Scandic_waterbottle

Smart drikkevand direkte fra hanen


Før transporterede vi næsten fire millioner flasker vand til vores hoteller. Pr. år! Det er naturligvis ikke bæredygtigt. Derfor satser vi nu på det bedste vand, som findes. Vores eget vand direkte fra hanen.

Scandic Water

Fra og med efteråret 2008 har vi vandhaner, som køler og filtrerer vandet på alle Scandic-hoteller. Med egne tappehaner kan vi sikre, at værdifulde mineraler og salte bevares i det vand, du drikker. Du kan få dit vand med eller uden kulsyre, tappet direkte på vores egne flasker.

160 ton mindre kuldioxid

Tidligere solgte vi omkring 1,2 millioner liter vand om året på vores hoteller. Det svarer til 3,6 millioner 0,33 liters flasker med vand. Med vores eget vand regner vi med at kunne mindske udledningen af fossilt kuldioxid med 160 ton om året, beregnet i forhold til vores tidligere salg af flasker.

Godt vand i flotte flasker

Vores vandflasker er designet af en svensker med fornemmelse for vand, nemlig Therese Alshammar, olympisk svømmer, som i samarbejde med formgiver Jonas Torstensson har stået for designet. Flasken er fremstillet af håndblæst returglas, og proppen er fremstillet af returmateriale. Endvidere går én krone pr. flaske til Scandic Sunstainability Fund, som støtter initiativer, som bidrager til et mere bæredygtigt samfund.

Stockholm Water Prize

Scandic har i lang tid været involveret i vandfremmende tiltag. Allerede i 2005 var vi med til at stifte Stockholm Water Prize, en international pris, som hvert år uddeles af organisationen Stockholm Water Foundation. Prisen går til en person, organisation eller institution, som har ydet en betydelig indsats på vandområdet.

Vi kan godt lide statistik og registrerer nøje vores forbrug af, energi, vand og usorteret affald. Udregn dit eget miljøbidrag med vores webkalkulator.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Scandics nyhedsbrev og modtag gode tilbud, sidste nyt og gode tips om hvad du kan lave på vores hoteller og destinationer.