Seneste pressemeddelelse

Scandic markerer den forestående Earth Hour Day lørdag den 31. marts 2012 ved at offentliggøre konkrete resultater. Siden 2007 har hotelkæden arbejdet mod målet at være helt CO2-neutrale i 2025.
Water, bottle, detail, restaurant
Den 19. december 2011

Scandic donorer penge til bæredygtighed

For andet år i træk uddeler Scandics bæredygtighedsfond et stort pengebeløb for at støtte initiativer, der bidrager aktivt til et bæredygtigt samfund. Hvert år indsamler Scandics bæredygtighedsfond 100.000 euro, som kommer fra hotelkædens salg af vandflasker, hvor 1 kr. per solgt flaske går til fonden. De heldige modtagere af fondens midler er i år to organisationer fra Sverige samt en gruppe studerende fra Danmark.

Nordens største hotelkæde Scandic er kendt som frontløber inden for bæredygtighed, og Scandic arbejder hele tiden målrettet på at forbedre bæredygtigheden på sine hoteller, men også i samfundet. Derfor uddeler Scandics bæredygtighedsfond i år et stort pengebeløb, der går til enkeltpersoner eller organisationer, som aktivt bidrager til arbejdet med mere bæredygtighed.

Vandflasker skaber basis for mere bæredygtighed
Fonden indsamler hvert år omkring 100.000 euro, som bliver indsamlet ved salg af Scandics vandflasker på alle kædens hoteller, hvor 1 kr. per solgt flaske, går til fonden. I år har Scandic modtaget i alt 32 ansøgninger fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England, og Scandic kan med glæde give tre udvalgte ansøgere muligheden for at realisere deres bæredygtighedsprojekter.
 
"Vi har fået mange spændende ansøgninger, og det understreger bare, at der er mange, der arbejder på at skabe et endnu mere bæredygtigt samfund. Vi er stolte af at kunne hjælpe nogle af de ambitiøse projekter på vej gennem økonomisk støtte," siger Anette Larsen, der er CSR ansvarlig for Scandic Danmark.
 
Innovative løsninger til gavn for samfundet
Hos Scandic-koncernen var der bred enighed om, at den økonomiske støtte i år skulle gå til tre modtagere: Polyteknisk Forening fra DTU i Danmark, Rättviseförmidlingen og Retoy-Stiftelsen Lek För Hållbarhet, sidstnævnte begge fra Sverige.
"De tre projekter, som vi har udvalgt i år, har forskellige fokusområder, men fælles for dem alle er, at de vil skabe innovative løsninger inden for bæredygtighed – for samfundet, for erhvervslivet og for børn. Vi glæder os til at se, hvilken forskel de vil gøre med realiseringen af deres projekter i den kommende tid," siger Inger Mattsson, der er CSR Manager hos Scandic-koncernen.
 
Årets tre modtagere af Scandics bæredygtighedsfond skal dele det tildelte pengebeløb mellem sig.

Fakta om Scandics bæredygtighedsfond
  • Scandic stiftede i 2009 sin bæredygtighedsfond for at kunne støtte initiativer og projekter, der aktivt bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling.
  • Projekternes omfang spiller ingen rolle, så længe formålet er at gøre verden til et mere bæredygtigt sted og at gøre en forskel.
  • Fonden indsamler hvert år op mod 100.000 euro, og midlerne kommer fra salget af Scandics eget vand, hvor 1 kr. per solgt vandflaske bliver doneret til fonden.
  • Scandics vandflasker indeholder filtreret vand, tilsat kulsyre, som er designet af den olympiske svømmer Therese Alshammar
  • Scandic fortsætter i 2012 med at indsamle penge til fonden og med at diskutere kriterierne for uddelingen i 2012.
For hver vandflaske, Scandic sælger på sine hoteller, går 1 kr. til Scandics bæredygtighedsfond, som hvert år uddeler et stort pengebeløb til udvalgte projekter, der bidrager aktivt til at skabe et mere bæredygtigt samfund.
 
Modtagerne af Scandics bæredygtighedsfond 2011
 
Rättviseförmidlingen – Sverige
Rättviseförmedlingen leverer verdens mest forskelligartede konferencer.
Rättviseförmidlingen vil på en positiv og proaktiv måde opfordre til og hjælpe konferencearrangører med at arrangere mere forskelligartede konferencer ved at levere en liste med ”anderledes” paneldeltagere, oplægsholdere og forelæsere og tilbyde dem en direkte kontakt til Rättviseförmedlingen angående specielle ønsker.

Polyteknisk Forening – Danmark

Ingeniørløsninger til en bæredygtig verden.
Ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet vil teste deres opfindelser og praktiske løsninger i det hårdeste miljø, man kan forestille sig, på Roskilde Festival. De vil sætte deres praktiske løsninger i værk i den største midlertidige by i Nordeuropa, hvor 130.000 mennesker behøver vand, mad og tag over hovedet. Hvis det virker der, vil det virke hvor som helst.

Retoy – Stiftelsen Lek För Hållbarhet - Sverige
Læren om bæredygtighed gennem leg.
Retoy skaber glade steder, hvor børn lærer om deres rettigheder og bæredygtighed gennem legetøj og leg. Retoy-steder er åbne steder, hvor børn mødes på tværs af sociale skel for at lege deres vej til en bedre verden. Retoy er vært ved Retoy Lab workshopper og Toy Swap events i hele Sverige.

For yderligere information, kontakt venligst:
Inger Mattsson, CSR Manager, Scandic koncernen, +46 8 517 350 19
E-mail: inger.mattsson@scandichotels.com 
Anette Larsen, kommunikationschef og CSR ansvarlig, Scandic Danmark,
tlf.: +45 23 68 04 61. E-mail: anette.larsen@scandichotels.com
 

Uanset om du booker et hotelværelse eller kigger ind for at deltage i et møde, er der et Scandic for dig. I dag har vi 160 hoteller i Norden og det nordlige Europa. I de kommende år er det vores mål at ekspandere med fokus på Skandinavien, Norden samt Nord- og Østeuropa.
 
Vores udgangspunkt er, at vi vil tilbyde dig et godt ophold og den samme høje service på alle vores hoteller. I alt er vi 6.600 medarbejdere, som arbejder for, at du skal kunne tanke ny energi og få det ud af dit ophold, som du forventer.