Du aftaler betingelserne for værelsesudlejningen med hotellet. Medmindre andet aftales, gælder følgende regler. For konferencer og gruppebookinger gælder der særskilte regler.
En reservation er bindende, når den bekræftes, og du har modtaget et reservationsnummer. Dette kan ske mundtligt, skriftligt eller via reservationssystemet. I forbindelse med reservationer skal du oplyse navn, adresse, ankomst- og afrejsetidspunkt og hvordan betaling skal ske. Der gælder forskellige regler for forskellige priser (se den detaljerede prisinformation). For at bestille og overnatte på et værelse på Scandic skal du være fyldt 18 år. Bestiller du plads til én under 18 år, er du ansvarlig for vedkommende, uanset om du bor på værelse med vedkommende eller ej. Af sikkerhedsmæssige årsager gives kun adgang til værelser og mødefaciliteter til medarbejdere og gæster der er checket ind på hotellet.
Du kan komme ind på hotelværelset tidligst kl. 14.00 på ankomstdagen. På afrejsedagen skal du være ude af værelset senest kl. 12.00. Værelset er reserveret frem til kl. 18.00 på ankomstdagen. Hvis du ankommer senere, skal du garantere din reservation med kreditkort. Såfremt du ikke har garanteret dit værelse for sen ankomst eller har forhåndsbetalt dit ophold, annullerer hotellet din reservation kl. 18.00.
Afbestillingsreglerne varierer afhængigt af den pris, du har reserveret til. Læs derfor den detaljerede prisbeskrivelse igennem. Medmindre andet er aftalt ved reservationen, eller der gælder andre regler for den pris, du har valgt, skal afbestilling ske senest kl. 18.00 samme dag. Hvis du udebliver uden afbestilling eller afbestiller senere end kl. 18.00, skal du betale for et døgn. Hvis hotellet har haft særlige udgifter i forbindelse med din reservation, skal du godtgøre disse.
Hvis du har foretaget din reservation for et bestemt tidsrum, men rejser tidligere, kan det medføre prisjusteringer. Tag kontakt til hotellet og oplys afrejsedato. Hvis du bor på hotellet på ubestemt tid og forlænger dit ophold med et døgn ad gangen, skal du oplyse hotellet om din afrejse senest kl. 18.00 dagen før. I modsat fald skal du betale for et døgn ekstra. Hvis hotellet ikke længere kan lade dig disponere over værelset, skal du have besked herom senest kl. 18.00 dagen før afrejse.
Hvis hotellet ikke kan stille et værelse til rådighed som aftalt, har du ret til at få stillet et lige så godt eller bedre værelse til rådighed på hotellet eller på et hotel af samme standard. Husk at præcisere dine ønsker, når du reserverer, så du er sikker på, at hotellet er klar til at tage imod. Alle hoteller har primært røgfri værelser. Hvis du ønsker at ryge på hotelværelset, skal du bede om et rygerværelse, når du reserverer. Hvis du overtræder rygeforbudet, har hotellet ret til at debitere omkostningerne. Hvis du ønsker at medbringe et husdyr, skal du oplyse om dette, når du reserverer værelset.
Visse priser skal forudbetales. Læs de detaljerede prisinformationer. Dette beløb afregnes ved den endelige afregning. Hvis du afbestiller værelset uden at tage hensyn til afbestillingsfristen, har hotellet ret til at beholde reservationsafgiften/forudbetalingen. Det gælder i øvrigt, at hotelregningen skal betales, når du får den, som oftest ved ankomsten. Alle hoteller tager imod de mest almindelige kreditkort. Hotellet er imidlertid ikke forpligtet til at tage imod kort, check, kuponer eller udenlandsk valuta, hvis hotellet ikke har tilbudt at gøre det.
Hotellet har ifølge loven ret til at tilbageholde rejsegods som sikkerhed for krav mod gæsten. Afhængigt af de gældende regler har hotellet i visse tilfælde også ret til at sælge det tilbageholdte gods. Dine værdigenstande kan normalt opbevares i hotellets værdibokse. Hold altid din bagage under opsyn i lobbyen. Hotellet kan opbevare din bagage i et låst bagagerum. Hotellet tilbyder ekstra sikker opbevaring som en ekstra service, men vi er ikke ansvarlig for det der opbevares. Ved tab af nøgle til værdiboks, er det lejers pligt at dække eventuelle udgifter i den forbindelse. Hotellet er ikke forpligtet til at opbevare ejendele, som er af høj værdi. Hotellet har ikke noget objektivt ansvar for de ejendele, du selv opbevarer på hotelværelset.
Vær altid opmærksom på placeringen af nødudgange, alarmknapper og brandslukkere. Vær desuden opmærksom på oplysningerne på indersiden af døren til hotelværelset.