Scandic Copenhagen er i gang med en meget spændende og omfattende renovering af hele hotellet. Hotellet står færdig renoveret til maj 2012, hvor vi byder vores gæster velkommen til en fantastisk oplevelse og med de 18 imponerende etager, som hotellet har, er det en af de højeste bygninger i byen, og her kan du opleve København ”from above”.
Renoveringen tager udgangspunkt i, hvad København er. Det indvendige design vil blive indbydende og elegant med et strejf af coolness med en selvsikker og uhøjtidelig atmosfære.
Når du går ind i hotellets lobby, vil du møde et kæmpe teleskop, som vil sætte scenen sammen med spejle hængende ned fra loftet. Receptionen og barerne hænger næsten flydende i rummet, som vil fange dit øje. Ligeledes vil de flotte gynger opmuntre dig til at slappe af en stund og se verden fra forskellige perspektiver.
I hotellets elevatorer vil du blive mødt af lyden af fuglesang, som giver følelsen af at være højt oppe. På hotelværelserne er der en hævet sofa ved vinduet, hvor gæsterne kan slappe af og nyde den fantastiske udsigt. På værelserne vil der ligeledes være en kikkert for at udvide udsigten yderligere.
På øverste etage findes loungen, hvor udsigten folder sig helt ud over byen, og her vil du bliver ét med den københavnske skyline.
Når renoveringen står færdig, vil Scandic Copenhagen være et af de mest bemærkelsesværdige mødesteder i Skandinavien. Renoveringen omfatter også fællesområder, konferencefaciliteter samt restauranter og barer, som vil blive et inspirerende supplement til den københavnske restaurant scene. Kontakte os endelig, hvis du har spørgsmål til renoveringen på telefon: +45 33 14 35 35.
Velkommen til Scandic Copenhagen "From above" - det første historiske hotel i København.