Seneste pressemeddelelse

Scandic markerer den forestående Earth Hour Day lørdag den 31. marts 2012 ved at offentliggøre konkrete resultater. Siden 2007 har hotelkæden arbejdet mod målet at være helt CO2-neutrale i 2025.
Stockholm, 6. september 2010

En hotelgæst bruger 209 liter vand i døgnet

Hotelkæden Scandic har målt vandforbruget på sine hoteller siden 1996. Dengang brugte hver gæst 240 liter vand pr. døgn – nu er tallet nede på 209 liter. Det er lavere end det niveau, der kræves, for at Scandic kan miljømærke sine hoteller med Svanen.
 
I samarbejde med World Water Week i Stockholm den 5.-11. september fokuserer Scandic endnu mere på vandet. For ikke at bruge mere vand end nødvendigt og for at bevare vandkvaliteten satser Scandic fx på:
- vandbesparende toiletter
- energieffektive brusehoveder
- håndvask med sensorer
- effektive opvaske- og vaskemaskiner
- lavdoserende og miljømærkede produkter til rengøring og opvask – på flere hoteller gør man rent med vanddamp.
 
Derudover har Scandic erstattet flaskevand, som tidligere blev transporteret over lange strækninger til restauranterne, med eget vand (filtreret og tilsat kulsyre), der tappes på flasker af genbrugsglas.
 
– Vandet er en af Jordens vigtigste ressourcer, og vi skal tage et medansvar for ikke at skabe spild og for at holde vandet rent, siger Inger Mattsson, der er miljøansvarlig hos Scandic. For os er det vigtigt at give vores gæster en dejlig oplevelse uden at belaste naturen.
 
Scandic er en af stifterne bag den internationale Stockholm Water Prize, som i år tildeles dr. Rita Colwell, som er professor ved University of Maryland og John Hopkins University's Bloomberg School of Public Health i USA, for forskning, som blandt andet har vist, hvordan man kan forhindre, at kolera spredes gennem vandet. Det giver mulighed for at redde flere millioner menneskers liv.
 
Læs mere om Scandics engagement i miljøet
 
Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte:
Jessica Agert, pressechef Scandic, +46 709 735013 jessica.agert@scandichotels.com
Inger Mattsson, Manager Sustainable Business, Scandic, inger.mattsson@scandichotels.com
 

Uanset om du booker et hotelværelse eller kigger ind for at deltage i et møde, er der et Scandic for dig. I dag har vi 160 hoteller i Norden og det nordlige Europa. I de kommende år er det vores mål at ekspandere med fokus på Skandinavien, Norden samt Nord- og Østeuropa.
 
Vores udgangspunkt er, at vi vil tilbyde dig et godt ophold og den samme høje service på alle vores hoteller. I alt er vi 6.600 medarbejdere, som arbejder for, at du skal kunne tanke ny energi og få det ud af dit ophold, som du forventer.