København, den 3. januar 2012
Scandic renoverer to af sine velkendte klassiske hoteller for større tocifret millionbeløb
Hotelkæden Scandic har påbegyndt en større renovering og fornyelse af to af sine hoteller; Scandic Hvidovre og Scandic Kolding. Begge hoteller renoveres efter grundtanken om, at de fremover skal blive nye, uformelle mødesteder, for både den forretningsrejsende og for familien på tur rundt i Danmark. Renoveringen af de to hoteller forventes færdig i løbet af foråret 2012.
Renoveringerne af Scandic Hvidovre og Scandic Kolding er i fuld gang. Hotellerne er to af hotelkædens velkendte og klassiske overnatnings- og konferencesteder, begge centralt placeret i henholdsvis øst og vest Danmark. Hotellerne har været en del af Scandic i ca. 20 år, og renoveres nu begge for et tocifret millionbeløb.
På Scandic Hvidovre renoveres alle hotellets værelser, hele hotellets grundplan, dvs. reception, lobbyområde, restaurant og bar samt konferenceafdelingen. Scandic Kolding renoveres på tilsvarende områder og ca. en tredjedel af værelserne renoveres.
”Renoveringen af to af vores strategisk vigtige hoteller i Danmark, er en del af Scandics ønske om kontinuerligt at udvide, renovere og forny hotelporteføljen i Danmark og resten af Norden”, siger Jens Mathiesen adm. direktør for Scandic Danmark.”Vi er altid meget opmærksomme på vores gæsters ønsker og behov, og vi kan fornemme, at tendensen i disse år mere og mere går i retning af, at gæsterne foretrækker et uformelt, inspirerende og spændende miljø, når de vælger hotel. Dette behov imødekommer vi netop med renoveringen af Scandic Hvidovre og Scandic Kolding”, slutter han.
For yderligere information kontakt venligst:
Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark, tel. +45 33 48 04 50
Anette Larsen, kommunikationschef Scandic Danmark, mobil +45 23 68 04 61 eller e-mail
anette.larsen@scandichotels.com