Seneste pressemeddelelse

Scandic markerer den forestående Earth Hour Day lørdag den 31. marts 2012 ved at offentliggøre konkrete resultater. Siden 2007 har hotelkæden arbejdet mod målet at være helt CO2-neutrale i 2025.
København, den 6. februar 2012

Scandic støttede Danmarks Indsamling 2012 med 100.000 kroner

Hotelkæden Scandic støttede årets største landsindsamling Danmarks Indsamling 2012 med 100.000 kroner. Indsamlingen sluttede med et stort og underholdende show fredag aften i Koncertsalen i DR Byen. Med flot hjælp og støtte fra tusindvis af danskere og mange store erhvervsvirksomheder heriblandt Scandic, opnåede man i år at samle kr. 87.025.130 ind. Bag Danmarks Indsamlingen står 12 humanitære organisationer og DR.
 
Danmarks Indsamlingen startede tilbage i 2007 og Danmark og danskerne har hvert år støttet den store indsamling. Det er gennem årene blevet til mere 400 millioner kroner, som er gået til 12 hjælpeorganisationers indsats i Afrika. Beløbene har hvert år været med til at hjælpe mange afrikanere, som har fået støtte til at forbedre deres liv heriblandt også mange børn. I år fokuserer indsamlingen på de ”stille katastrofer”. De indsamlede midler går til projekter, som skal forebygge at børn må flygte, støtte de børn, der er på flugt og ikke mindst hjælpe børn på fode igen, når de sammen med deres familier skal skabe sig en ny fremtid efter flugten.
 
Social ansvarlighed er en mærkesag for Scandic
Hotelkæden Scandic har i mere end 10 år arbejdet med projekter og tiltag, som er med til at støtte mennesker, som har ekstra brug for hjælp. Hotelkæden startede sit arbejde tilbage i 2001, hvor initiativet ”Scandic i Samfundet” så dagens lys. Gennem dialogmøder på hotellerne involverede man alle medarbejdere i arbejdet. Scandic i Samfundet handler især om de lokale og mindre aktiviteter og indsatser, som hotellerne kan udføre og iværksætte i deres eget lokalområde.
 
”For Scandic har det i mange år været en fast forankret del af vores virksomhed at udvise social ansvarlig både lokalt og globalt. Vores hoteller arbejder dagligt med social ansvarlighed, og hvert hotel har som målsætning at iværksætte min. tre aktiviteter med fokus på social ansvarlig om året, mange af disse aktiviteter er målrettet børn og deres familier”, siger Jens Mathiesen, adm. direktør, Scandic Danmark. ”At vi i år har valgt at give et bidrag til netop Danmarks Indsamlingen, understøtter vores ønske om også at være med til at hjælpe nogle af de børn og familier, som  ude i verden er hårdest ramt. Vi ønsker at være med til at gøre en forskel, og målet for os er at være en god virksomhed i et godt samfund”, slutter Jens Mathiesen.
 
Om Danmarks Indsamling 2012
  • Resultatet af indsamlingen i 2012 blev kr. 87.025.130
  • Bag indsamlingen står DR og 12 hjælpeorganisationer
  • Danmarks Indsamlingen startede i 2007 og der er siden samlet over 400 mio kroner ind
  • Indsamlingens fokus i 2012: ”Børn på flugt”
  • Læs mere Danmarks Indsamling 2012 på danmarksindsamling.dk

Om Scandic

  • Scandic startede i 2001 sit arbejde med social ansvarlighed under navnet ”Scandic i Samfundet”, som alle kædens hoteller i dag arbejder aktivt med
  • Scandic er med mere end 160 hoteller i ni lande, Nordeuropas førende hotelkæde
  • Scandic har 23 hoteller i Danmark og åbner nr. 24 i Aarhus i juni i år
  • Læs mere om Scandic og kædens arbejde med bl.a. social ansvarlighed på scandichotels.dk
For yderligere information kontakt:
Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark, tel. 33 48 04 50
Anette Larsen, kommunikationschef og CSR ansvarlig Scandic Danmark,
tel. 23 68 04 61 / anette.larsen@scandichotels.com
 

Uanset om du booker et hotelværelse eller kigger ind for at deltage i et møde, er der et Scandic for dig. I dag har vi 160 hoteller i Norden og det nordlige Europa. I de kommende år er det vores mål at ekspandere med fokus på Skandinavien, Norden samt Nord- og Østeuropa.
 
Vores udgangspunkt er, at vi vil tilbyde dig et godt ophold og den samme høje service på alle vores hoteller. I alt er vi 6.600 medarbejdere, som arbejder for, at du skal kunne tanke ny energi og få det ud af dit ophold, som du forventer.