Du bor bæredygtigt

Ingen kan længere se bort fra, at vores planet ikke har det godt. Igennem de sidste 14 år har vi i vores daglige arbejde gjort, hvad vi kunne for at bidrage til en mere bæredygtig verden. Se, hvad vi har gjort indtil nu, og få tips til, hvad du selv kan gøre.
People, business, accessibility, Magnus Berglund, Ada, new lf

Vi belønnes for vores arbejde med bæredygtighed

Hos Scandic er omtanke et nøgleord. Både når det handler om mennesker og miljø. I årenes løb har vi modtaget flere priser for vores arbejde med miljøvenlige og bæredygtige løsninger. Et bevis på, at vi er på rette vej – og en motivation for os til at arbejde videre med miljøvenlige og bæredygtige løsninger. Her kan du se nogle af de priser og udmærkelser, som vi og vores gæster har modtaget for vores seneste arbejde med miljøvenlige og bæredygtige løsninger.

2011

Nordisk Råds Natur- og Miljøpris
Nordisk Råds Natur- og Miljøpris er baseret på de nordiske værdier om bæredygtighed og respekt for naturen.
 Den gives til en organisation, en virksomhed eller en person som på en forbilledlig måde har præsteret at integrere respekten for natur og miljø i sine aktiviteter eller i sit arbejde eller som på anden vis har gjort en ekstraordinær indsats for naturen og miljøet.

Internationale priser 2008

Scandic vinder hæder for sin miljøindsats
I november 2008 modtog adm. direktør for Scandic Danmark Jens Mathiesen, Climate Cup Reduktionsprisen. Begrundelsen fra dommerpanelet lød som følger:
- Scandic har siden 1996 været et forbillede og vist, at det er muligt at reducere C02 udledninger ved hjælp af tydelige mål samt effektive midler.
 
IMEX Green Meetings Award for the gold place
I sammen med rejse- og konferencemessen IMEX i Frankfurt i april 2008 blev Scandic tildelt førsteprisen ved Green Meetings Award. Udmærkelsen gives for det mest bæredygtige møde. I motivationen kan man læse, at Scandic langt overgår de øvrige hotelkæder i spørgsmålet om implementering af bæredygtighed i praksis.
 
Global Tourism For Tomorrow Award 2008, Silver
I Dubai uddelte World Travel and Tourism Council i april 2008 prisen for det bedste, bæredygtige arbejde. Her vandt Scandic sølvmedaljen blandt 150 nominerede fra hele verden for sin imponerende indsats med implementering af bæredygtighed i så stor en virksomhed.

Svenske priser 2008

Årets opmuntring
I forbindelse med Stockholms amtsråds uddeling af "Bemötandeprisen" modtog Scandic Hotels AB et særligt diplom, "Årets opmuntring", for sit succesfulde arbejde med at gøre kædens hoteller tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse og for sin enestående tilgængelighedsstandard.

SKD Euroconfs' miljøpris
”Scandic er den kæde, der længe har været længst fremme. Og koncernen er blevet toneangivende inden for det nordiske arbejde med optimering af miljøvenlige og bæredygtige løsninger til hotel- og konferenceindustrien. Scandic får SKD's miljøpris 2008 for sit imponerende lave gennemsnitlige energiforbrug pr. gæst.”

Hædersomtale
I februar 2008 fik Scandic Norrköping Nord hædersomtale af Norrköping kommune for sit arbejde med adgangsforhold og tilgængelighed i 2007. I samråd med lokale handicaporganisationer er det lykkedes at skabe et langt mere tilgængeligt hotelmiljø for personer med funktionsnedsættelser.

Internationale priser 2007

Best CSR Programme
I november 2007 blev Scandic belønnet med ”Best CSR Programme” af Hospitality Awards for sin indsats inden for bæredygtige løsninger. Prisen blev uddelt i Paris, og de områder, der blev bedømt, var: miljø, samfundsengagement, sundhed, adgangsforhold/tilgængelighed og sikkerhed.

The Sustainability Award

På designmessen SLEEP i London i oktober 2007 modtog Scandic miljøprisen ”The Sustainability Award” af European Hotel Design Award. Vi fik den for vores betydningsfulde bidrag til et bæredygtigt miljø.

Svenske priser 2007

Swedish Recycling Award
Scandic Linköping Väst modtog en pris af Recycling & Miljöteknik i oktober 2007. Hotellet vandt prisen for sit arbejde med håndtering af madaffald til biogasproduktion. ”Prisen belønner en indsat, som giver klare miljømæssige fordele, og som er et enestående eksempel på, hvordan genanvendelse kan føres ud i livet.”

Hjerter es

Scandic får STIL-prisen "Hjärter Ess" for 2007. Prisen skal fremme initiativer, der synliggør STIL's hjertesager: antidiskrimination, adgangsforhold/tilgængelighed og ligeværdighed for alle borgere. ”For første gang nogensinde uddeles prisen til en virksomhed og dennes handicapambassadør, som med initiativkraft og kreativitet har skabt tilgængelighed for mennesker med nedsat funktionsevne.”

Jönköping kommunes miljøpris
Scandic Elmia og Scandic Portalen vandt Jönköping kommunes miljøpris i juni 2007. Prisen uddeles hvert år til forskellige personer, foreninger, institutioner, virksomheder og organisationer, der arbejder i Jönköping kommune. Miljøprisen er tænkt som en støtte og opmuntring til indsatser, der bidrager til forvaltning af ressourcer, kredsløbstankegang og en økologisk bæredygtig udvikling.

Bedste miljøarbejde

I marts 2007 vandt Scandic i Sverige Grand Travel Awards pris for ”Bästa Miljöarbete”. Til grund for prisen ligger Sveriges største undersøgelse blandt svenske rejsebureauer, gennemført af Fürst Scandinavian Research. De interviewede har spontant fortalt, hvem de opfatter som den bedste aktør inden for miljøarbejde.

2006

Oslo bys miljøpris
Scandic i Oslo modtog i juni 2006 Oslo bys miljøpris. Prisen uddeles til en modtager, der repræsenterer et godt eksempel på aktivt miljøarbejde i Oslo.
Glasbjørnen
Scandic Norge vandt miljøprisen Glassbjörnen i kategorien Turisme i maj 2006. Prisen uddeles af GRIP, en stiftelse for bæredygtigt miljø og produktion, hvis aktiviteter delvist finansieres af miljøministeriet.

St. Julian Disability Award

I februar 2006 modtog Scandic prisen ”S:t Julian Disability Award” af Stockholm by for sit arbejde inden for adgangsforhold/tilgængelighed.

Alle er velkomne

 

Alle skal kunne bo og trives hos os. Derfor har vi tænkt på ting som teleslynger, handicapvenlige værelser, glutenfrit brød og stokkeholdere.
God tilgængelighed på Scandic

Live Report

 

Vi kan godt lide statistik og registrerer nøje vores forbrug af, energi, vand og usorteret affald. Udregn dit eget miljøbidrag med vores webkalkulator.
Til Sustainability Live Report

Uanset om du booker et hotelværelse eller kigger ind for at deltage i et møde, er der et Scandic for dig. I dag har vi 160 hoteller i Norden og det nordlige Europa. I de kommende år er det vores mål at ekspandere med fokus på Skandinavien, Norden samt Nord- og Østeuropa.
 
Vores udgangspunkt er, at vi vil tilbyde dig et godt ophold og den samme høje service på alle vores hoteller. I alt er vi 6.600 medarbejdere, som arbejder for, at du skal kunne tanke ny energi og få det ud af dit ophold, som du forventer.