Vi giver vores hotelværelser tilbage til naturen
I 1995 lancerede vi vores første miljøværelse i Norden. Dengang var vi pionerer. Vi var alene om at vise en bæredygtig løsning, der forenede lønsomhed og miljøhensyn. Samtidig med at gæstens behov for et æstetisk tiltalende hotelværelse med gode funktioner blev opfyldt. I dag er alle de hotelværelser, som vi renoverer eller bygger, miljøværelser.
Vi vælger naturmaterialer
Sløseri er ikke længere på mode. Der er kommet en ny definition på luksus, der har lige så meget med bæredygtighed at gøre som med kvalitet. I dag indretter vi alle vores hoteller med omtanke under hensyntagen til både miljøet og gæsterne. I samarbejde med arkitekter, byggefirmaer og leverandører vælger vi de mest holdbare løsninger, både når det gælder design og funktion. Alle fælles arealer samt hotelværelser og mødelokaler er for størstedelen indrettet med naturmaterialer.
Scandics miljøbyggestandard:
- At alle om- og nybygninger ligger helt i front med hensyn til mindst mulig miljøpåvirkning og sunde materialevalg.
- At individuelle æstetiske eller kortsigtede interesser ikke kommer til at sætte vores arbejde for langsigtet bæredygtighed på spil.
Sådan bygger vi
- De materialer og produkter, der anvendes, skal dokumenteres.
- Materialerne skal være energieffektive og bæredygtige med hensyn til fremstilling, transport, levetid og genbrug.
- Materialer og metoder skal vælges, så det er let at demontere eller rive ned i fremtiden.
- Vi forsøger at undgå blandingsmaterialer.
- Materialer, der indeholder stoffer, der er oplistet i den svenske kemikalieinspektions begrænsningsdatabase eller som er med på vores egen advarselsliste, må ikke anvendes.
- Vi anvender ikke stoffer, der kan afgive potentielt skadelige eller miljøpåvirkende substanser eller som er allergifremkaldende.
- På alle hoteller og alle byggepladser skal der være en infrastruktur med kildesortering.
- Systemerne til opvarmning, ventilation og luftkonditionering skal være konstrueret, så de har lang levetid og er nemme at vedligeholde.
- Vi prioriterer miljømærkede materialer, eftersom den miljømæssige vurdering så allerede er foretaget af en kvalificeret organisation.
Vi påvirker vores samarbejdspartnere
Scandics hotelvirksomhed drives oftest i lejede lokaler. Derfor påvirker vi kontinuerligt vores samarbejdspartnere, såsom ejendomsindehaverne, leverandørerne og kunderne.