Dansk undervisning i arbejdstiden

I samarbejde med AOF tilbyder Scandic gratis danskundervisning i arbejdstiden til medarbejdere med behov for dette.

I Scandic tilbyder vi danskundervisning, fordi vi ønsker at give vores medarbejdere de bedste forudsætninger for at blive inkluderet på både arbejdspladsen og i samfundet. En mangfoldig arbejdsplads er en del af Scandics kultur, og vi har medarbejdere med hele 108 forskellige nationaliteter. Vi ved, at de medarbejdere, der lærer dansk, trives bedre, og bliver bedre integreret på arbejdspladsen. Vi ser undervisningen som en win-win-situation, fordi de kollegaer som trives godt, bliver hos os længere.

Danskundervisningen tilbydes i samarbejde med AOF. Medarbejderne tilbydes danskundervisning i arbejdstiden sammen med deres kolleger for at gøre det lettilgængeligt og styrke sammenholdet kollegerne imellem. Undervisningen tager udgangspunkt i ord og temaer, som relaterer sig til medarbejdernes hverdag på arbejdspladsen. Danskundervisningen skal forbedre kommunikationen i relation til gæster og kolleger, ligesom det skal bidrage til bedre indslusning i samfundet generelt.