Rejs med stil i hverdage og weekender, mens du bor på vores hotel, Scandic Front. Hold formen ved lige i vores fitnessrum med udsigt til Københavns havn, og nyd en god nats søvn i et af hotellets moderne værelser - nogle i to etager og med stor hems. Fra nogle af værelserne kan du nyde udsigten til Operahuset og Københavns Kanal. Mød venner og kolleger til en drink i vores moderne hotelbar, som også er et populært mødested for lokale københavnere. Når sulten melder sig, kan du nyde en lækker middag i restauranten.
Scandic Front ligger i hjertet af København i starten af den populære havnefront Langelinie - lige over for Operahuset og i gåafstand til Skuespilhuset. Et stort udvalg af barer og restauranter ligger lige om hjørnet og langs kanalen i Nyhavn. Københavns bedste shoppingmuligheder ligger i gåafstand fra hotellet og en oplagt mulighed, når du bor her, er at besøge de velrenommerede gallerier og auktionshuse i Bredgade. Taxier henter og bringer dig lige til døren, og har du brug for offentlig transport, kan du tage en bus lige udenfor hotellet, eller benytte dig af Københavns Metro ved Kongens Nytorv. Vores Scandic cykler er til rådighed for hotellets gæster - men kom i god tid, de er eftertragtede om sommeren.