Storbyferie, romantisk ophold, konference eller netværk med kollegaer eller venner? Scandic Aarhus City har det hele! Forkæl dig selv og familien med et par dage på vores moderne hotel midt i Aarhus, der er indrettet i skandinavisk stil. Lad tænderne løbe i vand over de gode bøffer fra hotellets restaurant, L'øst. Er du til en afterwork drink, er vores bar et hyggeligt sted at slappe af og et populært mødested for vores gæster og for århusianerne. Fra nogle af vores øverste hotelværelser kan du nyde udsigten over Aarhus by, med kig til kunstmuseet ARoS og dets kendte kunstværk "Regnbuen", Aarhus Havn samt skovene og strandene. På taget har vi solceller, som forsyner hotellet med strøm svarende til 90% af forbruget på værelserne. Om sommeren anbefaler vi vores hjemmeavlede honning til morgenbuffeten, som stammer fra bistaderne, som også findes på taget. Hotellet er et af Danmarks mest tilgængelige hoteller med 25 handicapvenlige værelser og har et konferenceområde, som er fuldt tilgængeligt med moderne AV-udstyr. Er du i humør til sightseeing og motion kan du låne én af vores Scandic cykler og udforske Aarhus by på to hjul. Du kan også få pulsen op i vores moderne fitnessfaciliteter, som du finder under receptionen.
Tættere på Aarhus midtby og byens mange shoppingmuligheder, hyggelige cafeer og restauranter samt seværdigheder og attraktioner som Den Gamle By og ARoS - kommer du ganske enkelt ikke! Scandic Aarhus City ligger i Østergade, og lige uden for hotellet ligger "Strøget", Aarhus' gågade. Aarhus Banegård og busterminal er i kort afstand til hotellet.
Det siger næsten sig selv - på Scandic Aarhus City har du det perfekte udgangspunkt for et weekendophold i Aarhus. Vi sørger for en lækker middag i restaurant L'Øst.