Hoteller i København
Den danske hovedstad, København, bliver hvert år besøgt af flere millioner mennesker fra hele verden, og tusindvis af danskere vælger ligeledes at give storbyen et visit. Skal du på weekendtur med din partner, vennetur eller afsted med din familie, så har Scandic et væld af hoteller i centrum og i udkanten af byen, som du og dine medrejsende kan bo på.
København er kendt for sine mange historiske seværdigheder, kulturelle attraktioner og livlige natteliv. Så når du har udforsket byen en hel dag, vil du prise dig lykkelig over Scandics mange faciliteter, der kan få dine skuldrer til at sænke sig. Du kan nyde en god middag i hotellets restaurant, hoppe en tur i saunaen eller få dig en himmelsk lur i vores komfortable senge. Du kan læse meget mere om vores hoteller i København her på siden og booke dit ophold.
Book dit ophold på Scandic i København
Er du interesseret i at bo helt centralt i byen, på et hotel der med en moderne skandinavisk stil emmer af ro og atmosfære? Så er Scandic noget for dig. Her vil du blive mødt af vores venlige og hjælpsomme personale, som ønsker at gøre dit ophold så behageligt som muligt.
Ved booking kan du vælge alt fra vores standardværelser med plads til to personer til vores familieværelser og Junior Suite med plads til tre-fire personer. Rejser du alene og/eller ønsker at bo så billigt som muligt, kan du på nogle af vores hoteller i København finde single- og economyværelser. Er det stik modsatte tilfældet, kan du og dine medrejsende forkæle jer selv med en eller flere overnatninger i Scandics Master- eller Presidential Suite. Her er der ikke sparet på luksusen.
Benyt dig af vores skønne faciliteter
Hos Scandic tilbyder vi en række hotelfaciliteter, der kan være med til at fuldende dit ophold med både afslapning og underholdning. Selvom alle hotellerne er forskellige, er der nogle fællesnævnere såsom fitnessrum, parkering - indendørs, udendørs og til elbiler - samt restaurant og bar. På enkelte hoteller kan du desuden nyde en morgendukkert i en pool eller blive godt opvarmet i en sauna. Du kan også nyde en fantastisk udsigt ud over København på vores skybar eller rooftop bar.
Hvilket hotel i København skal du bo på?
Når du vælger et hotel i København, bør du overveje dine præferencer for beliggenhed. Hvis du vil være tæt på de vigtigste turistattraktioner, bør du selvfølgelige overveje at bo i Indre By. Her finder du en række Scandic-hoteller i nærheden af Rådhuspladsen, Københavns Hovedbanegård og Strøget, den berømte gågade i København. Hvis du foretrækker at bo i et lidt roligere område, kan du overveje et af de omkringliggende kvarterer som for eksempel Vesterbro eller Frederiksberg. Herfra kan du nemt og hurtigt spadsere tilbage til centrum.
Skal du helt ned i gear og har du ikke noget imod lidt offentlig transport ind til byen, så kan du med fordel booke dit ophold hos Scandic i Kastrup, der ligger klods op ad Amager Strandpark og Københavns Lufthavn. Herfra tager det mindre end 15 minutter at komme ind til byen med metroen. I den modsatte ende af udkants København er Scandic også godt repræsenteret i blandt andet Hvidovre og Glostrup.
Nyd en drink og et kulinarisk måltid på hotellet
Der er mange fordele ved at bo på hotel. En af dem er, at du ikke selv behøver at lave mad. På Scandic skal du blot finde vej til hotellets restaurant, sætte dig godt til rette i vores bløde spisestole og lade dig servicere med kulinarisk mad. Vores dygtige og kreative kokke har sørget for, at der både er gourmet, afslappede snacks og simple børnemenuer på menukortet. På den måde kan alle i familien være med. Er du på date med din partner, kan I med fordel nyde en velsmagende drink i baren bagefter.
Book møde- og konferencelokaler i København
I mange virksomheder og organisationer er det en stor prioritet en gang i mellem at samle sine medarbejdere for at dele viden og idéer på en effektiv og struktureret måde. Det kan tilmeld give ekstra god energi at mødes et nyt og neutralt sted, hvor der er på forhånd er sørget for at rammerne er i orden. Hvilket bedre sted at gøre det end i Scandics professionelle møde- og konferencelokaler? Vi åbner dørene for rigtig mange virksomheder årligt, ligesom vi også byder flere arrangementer som bryllupper, receptioner og produktlanceringer velkommen i vores festlokaler.
Ønsker du at holde dit arrangement hos en af Scandics indbydende hoteller, kan du booke en mødepakke. Her starter vi ud med personlig rådgivning, så vi kan få indsigt i jeres behov og herefter skræddersy den perfekte løsning til jer. Vi har på vores københavnerhoteller lokaler med plads til 2 personer eller endda 2000 - og alt derimellem. Lokalerne er indrettet med nødvendigt udstyr som mikrofon, flipchart, stikkontakter, wifi, mørklægning og i nogle tilfælde LED-skærm samt meget mere.
Forplejning er en stor del af møde- og konferenceoplevelsen, så den har vi selvfølgelig sørget for er i topklasse. I kan eventuelt prøve vores madkoncept “Mad Med Mening”, som er den perfekte kombination mellem et lækkert måltid og inspirerende networking. Lyder det ikke spændende? Det er i hvert fald anderledes, og vores gæster elsker det.
Oplev vidunderlige København
En weekend i den sprudlende storby kan være et perfekt afbræk fra hverdagen, og du vil med garanti komme hjem med skønne, nye oplevelser i rejsetasken, hvis du giver dig god tid. Listen af steder, du bør besøge, og ting, du bør prøve i København, er uendelig lang - derfor har vi her udvalgt nogle af de mest populære attraktioner, samt nogle mere niche-oplevelser som turister typisk ikke får at se.
Populære attraktioner:
- Tivoli - verdens næstældste forlystelsespark
- Kastellet og Langelinie med Den Lille Havfrue
- Amalienborg Slot - kongehusets officielle residens
- Strøget og Torvehallerne
- Kanalrundfart
- Nationalmuseet
Der kan være mange fordele ved at prioritere nogle lidt anderledes oplevelser i København end de typiske turistmål. De mere ukendte steder er ofte ikke så crowded med mennesker, og du vil med stor sandsynlighed møde flere københavnere end turister.
Er du klar på nogle niche-oplevelser? Så kan du overveje:
- Cisterne - det underjordiske kunstmuseum
- Guidet kajaktur rundt i kanalerne
- Urban High Roping - verdens højeste indendørs forhindringsbane
- Ballonparken, også kendt som “Lille Christiania”
- Amarminoen - den danske pendant til Caminoen
Optjen point med Scandic Friends
Er du stamgæst hos Scandic, så har du sikkert allerede hørt om Scandic Friends. Hvis ikke, så kan du løfte din hoteloplevelse til et helt nyt level - bogstavelig talt - ved at tilmelde dig med det samme. Det er egentlig ret simpelt: Når du bor hos os, optjener du point. Når du bruger dine point, stiger du i level. Stiger du i level, får du endnu flere fordele. Ved tilmelding får du 500 point i velkomstbonus, så du kan altså nyde godt af fordelene allerede fra dag ét. Dine point kan eksempelvis bruges i vores restaurant, Scandic Friends Shop, ved bonusnætter eller hos vores partnere.
Vi ser frem til at tage imod dig på Scandic i København med eller uden medrejsende. Book en eller flere overnatninger med det samme, og glæd dig et uforglemmeligt ophold i den elskværdige og sprudlende hovedstad. Har du spørgsmål til vores hoteller eller dit konkrete ophold, så er du velkommen til at kontakte os.