Book hotel

MØR Restaurant of  Scandic Kødbyen in Copenhagen
MØR Restaurant of  Scandic Kødbyen in Copenhagen
Tilbage til hotel

Mør Restaurant & Bar

Søde eller syrlige? Alle druerne i vores vinbar smager skønt og er særligt udvalgt til Scandic Kødbyen. Vælg imellem og smag på hundredevis af vine fra hele verden.

Restaurantbooking

Book bord

Kig forbi MØR Restaurant & Bar midt i Kødbyen, hvor vi altid har kul på vores køkken, og hvor ild, varme og røg er omdrejningspunkt for næsten alt, hvad vi laver af mad. Lige fra kød og fisk til grønt og frugt. Vi jagter altid det bedste kød og lader intet gå til spilde. Vores køkkenchef er nemlig ikke kun en gastronomisk ildsjæl. Han er også uddannet slagter og ved, hvad man kan med kød og skærer gerne helt ind til benet, når der skal laves mad med god smag. Vi dyrker vores egne urter og serverer vine, der favner smagen i alle retter. Grill og ovne er i absolut verdensklasse, og ”mad for alle” er rygraden i vores køkken. Og vi er frække som en slagterhund, når det gælder nye madoplevelser. Vi håber, at vi har gjort dig godt MØR på vores køkken.

I vores vinbar kan du lade dine smagsløg tilfredsstille med de druer du kender og elsker - eller udfordre dem med nye. Her kan du vælge mellem hundredevis af vine fra hele verden, som alle er nøje udvalgt til Scandic Kødbyen. Sid højt til bords eller afslappet i de bløde omgivelser, mens du nyder de fine druer glasvis eller i flasker. Måske du selv kan spotte dine favoritter på vinkortet. Og ellers står vores sommelier klar til at introducere dig for nye.

Alle er velkomne på MØR Restaurant & Bar - både gæster på hotellet og besøgende i Kødbyen.

Åbningstider

Åbningstider
Aftensmad: Man-Lør 17:30-21:30, Søn Lukket
Bar: Man-Ons 15:00-00:00, Tor-Lør 15:00-01:00, Søn 15:00-21:30