Himmelbjerget

Cirka midt i Jylland - lidt længere mod øst end vest - er der et bjerg, der går helt op til himlen. Hvert år besøger 300.000 mennesker Himmelbjerget og de smukke, omkringliggende områder. Går turen til Midtjylland, skulle du slå et smut her forbi.

Tættere på himlen

Der er himmelsk i Midtjylland! Ikke mindst på toppen af Himmelbjerget. Men Midtjylland byder på mange flere naturoplevelser, som vi opfordrer dig til at udforske, hvis du besøger denne destination. Og på Scandic Silkeborg bor du ikke mindre end midt i naturen.

Er Himmelbjerget Danmarks højeste punkt?

Det kommer næppe som overraskelse for nogen, at Danmark er et fladt land. Vi har selvfølgelig bakker fordelt jævnt over landkortet, men bjergene skal man kigge længe efter. Måske er det derfor, at Himmelbjerget synes så højt? Når du står på bjergets top, er du 147 m. over havets overflade. Frem til 1847 troede man, at Himmelbjerget var Danmarks højeste punkt, indtil en landsdækkende opmåling gjorde kål på denne antagelse. Det er nemlig Møllehøj, tæt på Skanderborg, der med sine 170 m. er den retmæssige ejer af titlen som Danmarks højeste punkt. 

En tur med Hjejlen

Gå ombord på Hjelen

Den måske mest populære måde at komme til Himmelbjerget på, er med hjuldamperen Hjejlen - det ældste dampskib i drift i verden. Siden 1861 har båden sejlet på de smukke Silkeborgsøer og bragt besøgende til Himmelbjerget. Nyd turen, hvor du blot læner jer tilbage og betragter den idylliske natur.
I højsæsonen sejler Hjejlen op til syv gange om dagen fra Silkeborg til Himmelbjerget.