Rubjerg Knude Fyr

Den barske natur ved Vesterhavet former landskabet rundt om Rubjerg Knude Fyr, og det var i mange år faretruende tæt på kanten af klitten. I 2019 blev fyret rykket 30 meter længere ind mod land, og står nu i sikkerhed for havet.



Rubjerg Knude Fyr

Skal du opleve Rubjerg Knude Fyr som en del af din tur til Nordjylland, kan du med fordel bo på et af vores hoteller, som alle ligger i køreafstand til fyret. Besøg Scandic Aalborg City, Scandic Aalborg Øst eller Scandic The Reef.

Rubjerg Knude Fyr står helt ude ved kanten af Vesterhavet på vandreklitten Rubjerg Knude. Øverst i fyret kan du opleve en fantastisk udsigt over Vesterhavet og det omkringliggende landskab. I 2019 blev fyret flyttet 30 meter længere ind i landet for at sikre, at det ikke styrede i havet. Med sin unikke placering er Rubjerg Knude Fyr nemlig særligt udsat for naturens kræfter. Vesterhavet "spiser" af klinten under fyret, og sandklitterne omkring vokser sig større og større. 

Et fyr på rulleskøjter

Rubjerg Knude Fyr blev bygget i 1900 og tændt for første gang samme år. Fyret skulle fungere som pejlemærke for skibe i danske farvande. I årene efter blæste der mere og mere sand op mellem fyret og havet, og til sidst var klitterne vokset så store, at fyrets lys ikke længere kunne ses fra havet. I stedet omdannede man over flere omgang Rubjerg Knude Fyr til et museum, der skulle fortælle historien om fyret og kampen mod den vilde natur. Havet og vinden "æder" stadig af klinten under fyret og får sandet i klitterne omkring fyret til at "vandre". Derfor blev fyret i 2019 flyttet 30 meter ind i landet, som et forsøg på et bevare det og sikre, at det ikke styrtede i havet. For at kunne flytte det næsten 30 meter høje fyr, gravede man ned i sandet og lagde skinner, som fyret kunne rulle længere ind i landet på.