Skagensmalerne

Har du nogensinde været i Skagen? Hvis du har, så har du med sikkerhed oplevet det. Det helt specielle lys om hvilket der siges, at man kun finder det i Skagen. Netop af denne grund bosatte en kunstnergruppe sig i Skagen i slutningen af 1800-tallet. De endte med at male nogle af de smukkeste malerier, vi har i Danmark.

skagensmalerne - En kunsterkoloni i Skagen

Allerede i 1830'erne begyndte de første gulderaldermalere at få øjnene op for Skagen, områdets stærke lys, smukke natur og spændende indbyggere. Marinus Rørbye og Steen Steensen Blicher var blandt de første til at forevige den vilde natur og fiskernes - til tider - barske levevilkår. 

I 1870'erne ankom de kunstere, der skulle ende med at blive en del af kunsterkolonien i Skagen - dem vi i dag kender som Skagensmalerne. Blandt de mest berømte af disse kan nævnes Holger Drachmann, P. S. Krøyer og dennes kone Marie Krøyer, Michael Ancher og hans kone Anna Ancher. 

Michael Ancherr, Den druknede - Foto: Skagens Kunstmuseer

Oplev Skagensmalerierne

Går turen til Nordjylland og Skagen, må du ikke gå glip af et besøg på Skagens Museum. Her hænger de mest berømte Skagensmalerier. Du kan f.eks. opleve Michael Anchers En Strandpromenade, der viser fem kvinder gå tur lands stranden i Skagens smukke lys. Du kan også fordybe dig i P. S. Krøyers Sankt Hansblus på Skagen strand, der viser medlemmer af byens bedre borgerskab fejre Sankt Hans. Skagensmalerne er også kendt for at vise det barske liv for områdets fiskere. Et eksempel på det finder du i Michael Anchers smukke og knugende maleri Den druknede. Beskueren er vidne til venner og families sidste afsked med en druknet fisker. Også på et billede med dette barske motiv kommer Skagens helt særlige lys til udtryk.  

Hoteller i nærheden af Skagen

Skal turen gå til Skagen, kan vi anbefale, at I bor på vores hotel i Frederikshavn, Scandic The Reef. Herfra er der ca. 40 min. kørsel til smukke Skagen.