Hold dit næste møde eller konference på vores moderne møde-og konferencehotel i centrum af Roskilde. Vi tilbyder 13 fleksible mødelokaler og konferencefaciliteter, som alle kan udgøre de perfekte rammer for dit næste møde, hvad enten der er 10 eller 280 deltagere. Vores største lokale med plads til 280 personer i stolerækker har højt til loftet og god belysning. Alle vores værelser er renoveret i foråret 2019, og vi er klar til at checke dig ind til lyse og indbydende omgivelser. Når sulten melder sig, står vi klar til at servere velsmagende retter fra det nordiske køkken i vores restaurant, der også er renoveret i foråret 2019. Ud på aftenen kan du koble af med en drink i vores hyggelige bar. Under dit ophold har du adgang til fri WiFi samt hotellets moderne fitnessfaciliteter og saunaer. Er der brug for udendørsaktivitet som løb og cykling, er dette også muligt i den naturskønne Roskilde Ring Park, der omgiver hotellet. Ankommer du til vores hotel i bil, tilbyder vi 40 gratis parkeringspladser foran hotellet, og 100 m væk er der endnu en udendørs parkeringsplads til rådighed uden beregning for vores gæster.
Scandic Roskilde Park har en ideel placering midt i Roskilde, som er blevet kåret som Danmarks Bedste Handelsby. Tag en hyggelig strøgtur gennem Algade og Skomagergade i Roskilde centrum og udforsk de mange lokale shoppingsteder. Området byder på mange seværdigheder såsom Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Lejre Forsøgscenter. Er du til golf, er Roskilde Golfklub ca. 4 km væk også et besøg værd. København ligger kun 25 minutters kørsel fra hotellet.