Vores hoteller i Tromsø
Den arktiske hovedstad, Tromsø, er omgivet af et smukt landskab med fjelde, fjorde og øer, og det er let at komme til byen med bil, så du kan udforske naturen i dit eget tempo. Gå ikke glip af det pulserende natteliv i Tromsø og byens store udvalg af restauranter!
overnatning i Tromsø
Vi har to hoteller i Tromsø, Scandic Ishavshotel og Scandic Grand Tromsø. Scandic Ishavshotel er smukt beliggende lige ved havnen i ‘Nordens Paris’, ved siden af Hurtigruten og blot 6 kilometer fra lufthavnen. Vores morgenmad hos Scandic Ishavshotel har vundet prisen for fylkets bedste morgenmad syv gange i træk, så stå tidligt op og få en lækker og energisk start på dagen. I restaurant Roast serverer vi, udover velsmagende kødretter, frisk og lækker fisk og skaldyr. Alt bliver tilberedt i vores åbne køkken.
Scandic Grand Tromsø ligger i midten af Tromsø centrum, og lufthavnsbussen stopper lige uden for døren. Vores restaurant på Scandic Grand Tromsø tilbyder en stor morgenmadsbuffet hver dag, og Gründer Café & Bar serverer frokost og aftensmad i afslappede omgivelser. I weekenden er vores bar en del af Tromsøs natteliv og går under navnet Gründer by night.
Tromsø
Polarbyen Tromsø, også kaldet ‘Nordens Paris’, er Nordnorges største by, og den byder på masser af kultur og historie. Byen er det perfekte udgangspunkt for alle, som ønsker at opleve det fantastiske naturfænomen nordlys (september til marts). Flere lokale arrangører tilbyder udflugter, hvor man kan jagte nordlyset. Hvis du er her mellem maj og slutningen af juli, er midnatssolen den mest spektakulære seværdighed for de fleste besøgende.
Tromsø centrum ligger tæt på tilsyneladende uberørt natur, så for friluftsentusiaster er byen det optimale udgangspunkt for fisketure, cykelture, padling, hundeslædekørsel og hvalsafarier. Fjeldområdet Lyngsalpene rejser sig 1.800 meter op fra Det Arktiske Hav og byder både sommer og vinter på udfordringer for nye såvel som garvede vandrere.
Tromsø byder også på mange andre aktiviteter, og vi anbefaler at besøge den smukke arktisk-alpine botaniske have, Polar Park – Nordnorges eneste zoo og den nordligst beliggende i verden – Polarmuseet, svævebanen op til Storsteinen med den bedste udsigt over Tromsø, en tur til Kvaløya og Tromsø Lapland samt meget andet.
Når du har deltaget i Tromsøs aktiviteter, sørger de arktiske madtraditioner for at stille din sult. Tromsø er et skatkammer af friske ingredienser, og byens talentfulde kokke skaber lækre retter baseret på lokale ingredienser. Flere af restauranterne har fået fantastiske anmeldelser på Tripadvisor af både lokale og turister. Blandt restauranterne finder du elegante Skirri, Emmas Under, Fiskekompamiet Sjosiden, Ra Sushi, Presis Tapas, Bardus Bistro og ikke mindst Roast på Scandic Ishavshotel.