Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion
Sammenhold, stolthed, arbejdsglæde og ikke mindst mangfoldighed gør Scandic til et fantastisk sted at arbejde. Det er nemlig i høj grad vores forskelligheder, som gør vores fællesskab stærkere. Derfor er vi også superstolte af at være blevet certificeret som 'Great Place to Work'
Vi er bedst til inklusion - igen!
Vi kommer fra hele verden. Faktisk har vi medarbejdere med hele 115 forskellige nationaliteter. Men vi taler alligevel samme sprog. Omtanke er nemlig omdrejningspunktet for alt, hvad vi siger og gør. Det håber vi, at vores gæster kan mærke, hver gang de besøger os i forbindelse med fx arbejde, et møde eller et ferieophold. Vores arbejdsglæde lyser nemlig tit ud af os - ikke mindst i forbindelse med, at vi er blevet certificeret som 'Great Place to Work'.
Det er en kæmpe anerkendelse, som vi er meget stolte af at modtage. Arbejdsglæde, mangfoldighed og inklusion er nemlig essentielle dele af vores kultur.
Certificeret som en særligt god arbejdsplads 2022
At være kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser forpligter. Og vores fokus på netop dette fortsætter ufortrødent. Vores dedikerede arbejde med arbejdsmiljø og arbejdsglæde har gjort, at vi i 2022 er certificeret som en særligt god arbejdsplads med tillid, stolthed og fællesskab i højsædet.
Om Great Place to Work
Great Place to Work anerkender de bedste arbejdspladser i 51 lande verden over. Listerne med de bedste arbejdspladser er baseret på medarbejderundersøgelser og kulturevalueringer på mere end 7.000 arbejdspladser og mere end 10 millioner medarbejderbesvarelser.