Tjenerelev i Scandic

Som tjenerelev lærer du et håndværk, som er værdsat verden over. Du kommer til at arbejde med kombinationen af world class service, gastronomi, vin, samarbejde, kommunikation og ikke mindst gæsterne omkring dig. Her kan du læse om, hvordan det er at være tjenerelev i Scandic.

Er du vores nye tjenerelev i Scandic?

Hvis du brænder for at give dine gæster den bedste restaurantoplevelse, hvor ikke kun maden spiller, men især din topprofessionelle betjening er afgørende for deres samlede oplevelse, så er det måske dig vi leder efter som tjenerelev i Scandic.

At være tjenerelev er et meget udadvendt og opsøgende job, hvor du i høj grad er med til at præge gæsternes indtryk af Scandic.På et Scandic-hotel vil du have mange varierede opgaver, hvor du både servicerer gæsterne i restauranterne, i baren og i forbindelse med møder. Du er, i samarbejde med dine kollegaer, ansvarlig for alt - lige fra borddækning, modtagelse af gæster, tage imod bestilling af mad og drikkevarer, servering, betaling og afrydning.