Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med COVID-19

Vi opdaterer løbende denne side med spørgsmål og svar.



Genvej til spørgsmål vedrørende:

Annullering og ombooking

Q: Kan jeg ombooke mit ophold eller reservation? 

A: I en tid som denne kan det være svært at planlægge sit ophold. Derfor har vi naturligvis justeret vores  annulleringsbetingelser:

Individuelle reservationer
Reservationer, hvor opholdet finder sted før og op til den 31. december 2020, og er booket inden den 27. marts, vil vi, for kunder som har et non-refundable/prepaid ophold, give mulighed for at kunne ombooke gratis til og med 31. december 2021 eller give dem en gift voucher med gyldighed som stemplet på voucheren. Uanset årsag.

Undtagelse 3. parts reservationer (eksempelvis Booking.com, Expedia, Hotelbeds etc):  Hvor der er andre betingelser end vores egne, vil vi følge deres betingelser. Vi har tilsluttet os Expedias Cancellation Waiver Program.

Møder og konferencer – HUSK! Regeringens forsamlingsforbud gælder IKKE møder og konferencer. Det er fortsat tilladt at være op til 500 deltagere.

Møder til under kr. 200.000 med afholdelse inden 1. januar 2021
Vi har stor forståelse for vores kunders situation og tilbyder derfor særlige annulleringsbetingelser på samtlige møder og konferencer med en booket værdi på mindre end kr. 200.000, og som er planlagt med afholdelse inden 1. januar 2021. Disse kan omkostningsfrit flyttes frem til 14 dage før planlagt afholdelse. 

Vi tilbyder således følgende særlige annulleringsbetingelser til møder med en værdi på under kr. 200.000 med afholdelse inden 1. januar 2021:

  • Mere end 14 dage før 1. arrangementsdag: Omkostningsfri flytning af arrangement frem til udgangen af april 2021
  • Mindre end 14 dage før: Faktureres med 75 % af det senest aftalte
  • Mindre end 48 timer før: Faktureres med 100 % af det senest aftalte 

Hvis ikke arrangementerne bliver afholdt inden april 2021, vil vi fakturere jf. ordinære annulleringsbetingelser.

Møder til over kr. 200.000 med afholdelse inden 1. januar 2021
Vi gør opmærksom på, at der ved større møder og konferencer med en samlet omsætning på mere end DKK 200.000 gælder særlige afbestillings- og nedskrivningsbetingelser. Disse aftales fra gang til gang og vil fremgå af kontrakten. Det vil altid være betingelserne i den enkelte bekræftelse, der er gældende.

 
Kontakt det enkelte hotel eller kundeservice på +45 33480402 (hverdage kl. 09.00-17.00).

Q: Mit fly er annulleret til min destination, kan jeg annullere eller ombooke mit ophold?

A: Reservationer, hvor opholdet finder sted før og op til d. 31. december 2020 og er booket inden d. 27. marts 2020, vil vi, for kunder, som har et non-refundable/prepaid ophold give mulighed for at kunne ombooke til og med 31. december 2021 eller give en gift voucher med gyldighed som stemplet på voucheren. 

Q: Min koncert/event/konference er aflyst på grund af COVID-19, kan jeg annullere eller ombooke mit ophold?

A: I denne situation er vores almindelige annulleringsbetingelser fortsat gældende. Hvis du har booket et ikke-forudbetalt ophold, kan det frit ændres, annulleres eller refunderes frem til kl. 18.00 på ankomstdagen.

Vores gæsters sikkerhed

Q: Hvilke tiltag tager Scandic i den nuværende situation?

A: Vi har iværksat en række tiltag. Blandt andet har vi introduceret en ny udgave af vores morgenmadsbuffet, så den består af små portionsanretninger. Så vores gæster trygt kan plukke alle deres favoritter. 

Q: Hvilke særlige rengøringsprocedurer/-regler har Scandic i forbindelse med COVID-19?

A: Hygiejne og renlighed er altid højt prioriteret på vores hoteller. Vi har indført krav om omfattende håndhygiejne for vores medarbejdere og indført udvidede rengøringsprocedurer baseret på myndighedernes anbefalinger. 

Vores håndtering af COVID-19

Q: Hvad gør Scandic, hvis en gæst eller medarbejder konstateres smittet med COVID-19? 

A: I tilfælde af at en gæst eller medarbejder konstateres smittet på et af vores hoteller, tager vi følgende skridt:

  • Afklaring med gæsten/medarbejder, hvor denne har opholdt sig på hotellet under besøget og i hvilket tidsrum
  • Hvis værelsesgæst: Værelset står over i 3 døgn og rengøres grundigt iført værnemidler. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis værelset ikke har været benyttet efterfølgende og før, vi fik beskeden fra den smittede gæst
  • Hvis medarbejder: Vi informerer om, at vi har haft en smittet medarbejder i en af vores afdelinger
  • Information til medarbejdere, der har været på vagt i tidsrummet samt generel info til alle medarbejdere på hotellet. Vi opfordrer vores medarbejdere til at holde godt øje med symptomer samt at lade sig teste for en sikkerheds skyld
  • Vi trækker en liste over alle gæster (hotel og konference), der har været på hotellet i samme periode som den smittede
  • Vi sender en mail ud til alle gæster med information.

Q: Hvor kan jeg finde information om COVID-19 på Scandics website?

A: Du kan finde mere information om vores håndtering af din sikkerhed i forbindelse med COVID-19 

ÅBNE HOTELLER OG Midlertidigt lukkede hoteller

Q: Er alle hoteller åbne igen?

A: I Danmark er alle hoteller igen åbne. Vær opmærksom på, at vores a la carte restauranter fortsat kan have skiftende åbningstider. Du finder opdateret information under det pågældende hotel, og derudover kan du som altid købe snacks, let mad samt kolde og varme drikke i vores shop.Her kan du se, hvilke hoteller, der har åbent eller midlertidigt lukket på tværs af Norden, Tyskland og Polen

Q: Hvordan ved jeg om det hotel, jeg har booket, lukker midlertidigt?

A: Vi kontakter alle gæster, som har booket et ophold på de pågældende datoer og involverede hoteller. Du kan være sikker på, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at dit kommende ophold bliver godt. 

Scandic Friends-medlemsskab

Q: Hvorfor kan jeg ikke længere modtage restaurantvouchere?

A: Grundet den særlige situation med COVID-19 er nogle af vores restauranter, barer og shops midlertidigt lukkede. Derfor vil medlemmer af Scandic Friends ikke længere modtage restaurantvocuhere, men vi har sikret, at I ser en overordnet tilføjet værdi af jeres medlemsskab.

Q: Hvad kan jeg bruge mine point på udover bonusnætter?

A: På nuværende tidspunkt kan medlemmer af Scandic Friends bruge point på bonusnætter. Vi udvikler hele tiden på Scandic Friends-programmet, og vi håber snart at kunne dele nye og spændende måder, som du kan bruge dine point på.