Nyt koncept for mere effektive møder

For at kunne udvikle og lancere et nyt mødekoncept inviterede vi 2.000 af vores kunder med til bordet. På baggrund af deres feedback traf vi de store beslutninger. Vi har lavet en investering i fremtidens møder og har uddannet 500 professionelle Meeting Advisors. For at give dig det effektive, mere udbytterige og gode møde.

Kontakt os

Ugyldigt antal personer
Detaljer
Navn på kontaktperson er obligatorisk
E-mail er obligatorisk Ugyldig e-mailadresse
Telefonnummer er obligatorisk Ugyldigt telefonnummer
Ugyldigt format

Rådgivning i alle mødets faser

Som Nordens førende hotelkæde er det en naturlig ambition for os at sigte efter også at blive den førende mødeudbyder. For at opnå det mål inviterede vi mere end 2.000 mødebookere og -deltagere med til bordet, da vi gik i gang med at udvikle vores mødekoncept.

Resultaterne af den dialog viste, at vores kunder efterspurgte skræddersyede løsninger, personlig opmærksomhed og særlig rådgivning i alle mødets faser - fra planlægning til afholdelse og evaluering.

For at opnå dette uddannede vi 500 Meeting Advisors, i at skabe effektive mødeoplevelser for vores gæster.

- Det handler ikke om at fortælle vores gæster, hvordan de skal afholde deres møde. Det handler om at lytte til deres formål med mødet, og hvilket resultat de ønsker at gå herfra med. Vi finder dermed ind til kernen af deres formål og mål. Ud fra de faktorer kan vi præsentere de muligheder, som passer til lige netop dét unikke møde, fortæller Robert Wilhelmsson, Head of Concept & Product hos Scandic.

Studier viser, at en almindelig medarbejder i dag bruger op imod 30 procent af sin arbejdstid på at sidde i møde. Et tal som let fordobles for en person i en lederstilling. 

- Tendensen viser, at fremtidens møder bliver kortere, men at antallet af dem vil stige. Virksomheder ved, at møder er dyre, men er samtidigt klar over de muligheder, som møderne åbner op for. Derfor efterspørger de løsninger, som gør møderne så effektive som muligt. Vi påtager os en rådgivende rolle - og vi træner vores Meeting Advisors med de rigtige redskaber for at gøre dem så kompetente som muligt.

Hvert år byder vi hos Scandic velkommen til mere end 5 millioner mødedeltagere, i mere end 2.000 mødelokaler, på 230 hoteller. Robert slår også fast, at mad spiller en stor rolle til alle møder.

- Måltidet i sig selv er et møde. Vi har udviklet Better Food - et madkoncept som kan tilpasses gruppen af deltagere, tilfredsstiller deres behov og inspirerer til interaktion. Vi ved også, at maden er af afgørende betydning for helhedsindtrykket. Ca. 40 procent af vores gæster har allergier eller særlige præferencer. Det har vi tilpasset vores menu til at imødekomme.

Du kan opleve vores mødekoncept på alle vores 280 hoteller i Norden. 

6 tips - Gør dit møde mere effektivt

1. Find formålet og følg det til dørs
Skal der tages beslutninger, fejres eller idéudvikles, uddannes, netværkes, sælges eller inspireres? Når du har valgt til og fra, kan du bygge de bedste rammer.

2. Etablér spilleregler
Luk op for et engagerende og effektivt møde ved at etablere spillereglerne. Bed f.eks. alle om at aflevere mobilerne til "opbevaring" i starten af mødet.

3. Skab rum for dynamik
Sæt rammerne for en mødestemning, som deltagerne kan hvile i. Og indret, så det er let at bevæge sig rundt og dele god energi.

4. Luk øjnene op for teknologi
Tænk smart med live broadcasting, gamification og andre tekniske løsninger, som bringer større effekt til mødet.

5. Servér ny energi
Mad er en vigtig del af mødeoplevelsen. Imponer med et sundt og nærende udvalg, som passer alle uanset allergier eller præferencer.

6. Overrask med friske indslag
Tilbyd forfriskninger på en ny måde og ta' en tur i det fri, når der er behov for frisk luft til hjernen.