REN PØLSESNAK: BLACK ANGUS

På Scandic ønsker vi at give alle den bedste start på dagen med god morgenmad. Også hvis du har særlige behov og fx ikke vil gå glip af røræg og pølser til morgenmaden. Som noget nyt har Scandic tilføjet gluten- og laktosefri oksekødspølser fra fritgående dansk Black Angus kvæg på vores store og velkendte morgenmadsbuffet.

Pølser fra Dansk Black Angus - uden gluten og laktose

Scandic har i længere tid haft kød fra Dansk Black Angus på menuen. Kød fra Anguskvæg er berømt over hele verden for dets mørhed og fedtmarmorering. En god fedtmarmorering bidrager til den gode smag og giver endnu mere saft og kraft.
 
Dansk Black Angus er ingen undtagelse. Kvæget går frit ude og inde, og når dyr har haft det godt, kan det smages. Kødet modnes på en krog i et stort, luftigt kølerum i op til 35 dage. Det bidrager til den gode smag, og gør kødet ekstra mørt.

Black Angus pølser

Nu serveres Black Angus ikke længere kun som store røde bøffer på Scandic. Det gode kød er nu også en del af vores morgenmadsbuffet. Her kan du forkæle din tallerken med lækre Black Angus pølser – oven i købet fri for gluten og laktose. Så kan du spise løs med ro i maven.