Morgenmad er "Too Good To Go"

Vi tager kampen op mod madspild! Hver dag arbejder vi i vores restauranter for at undgå madspild. Og nu kan vi introducere endnu et nyt, spændende initiativ. Scandic har indledt et samarbejde med Too Good To Go, som du kan få glæde af på alle vores danske og norske hoteller.

Scandic og Too Good To Go

Too Good To Go logoPå vores hoteller må gæsterne ikke opleve, at morgenbuffeten er løbet tør. Der skal med andre ord altid være fyldt op af vores mere end 100 forskellige morgenmadsprodukter. Dette kan dog give udfordringer, når man stræber efter 100% udnyttelse af maden, og ikke ønsker, at for meget går til spilde. Det er her, Too Good To Go kommer ind i billedet.

Med Too Good To Go app'en kan du se om der er noget til overs fra morgenmadsbuffeten på dit lokale Scandic hotel. Du kan hente al mad, der ikke er blevet spist, direkte efter morgenbuffetens lukketid - som regel fra kl. 10.

Hvad er Too Good To Go?

Too Good To Go er en app, dedikeret til at reducere madspild. Tanken bag konceptet er at give brugerne mulighed for at købe mad, der ellers ville være blevet smidt ud, til en reduceret pris.