Ofte stillede spørgsmål: Brug af point

Dine point gælder i det år, du har optjent dem, og 3 år frem. De udløber altid den 31. december. Nedenfor finder du svar på ofte stillede spørgsmål om point og brug af point, der er ved at udløbe.

Find svaret på dit spørgsmål:

1. Kan jeg booke en frinat til næste år, selvom mine point udløber i slutningen af dette år?

Ja, du kan foretage en booking til næste år. Bemærk venligst, at de udløbne point går tabt, hvis du afbestiller eller ændrer bookingen næste år.

2. Kan jeg kombinere mine point med andre betalingsmetoder, når jeg booker en frinat?

En frinat kan ikke anvendes som delvis betaling. Når du booker en frinat, kan du udelukkende booke med dine point. Hvis du ønsker at overnatte flere nætter i træk, kan du dog betale nogle af nætterne med point og andre med kontanter. Hvis du booker via vores website, skal du foretage to separate bookinger. En, hvor du betaler med point, og en, hvor du betaler med kreditkort.

3. Kan jeg kombinere en frinatsvoucher med point?

Frinatsvoucheren kan ikke kombineres med point. Hvis du booker med en frinatsvoucher, skal hele bookingen betales med voucheren. Du kan dog kombinere flere frinatsvouchere for at opnå det nødvendige antal point til det hotel, som du vælger.

4. Kan jeg kombinere Scandic Friends-vouchere med andre betalingsmetoder?

Ja, Scandic Friends-voucheren kan anvendes som delvis betaling. Du kan også give den som gave, da voucheren ikke er personlig.

5. Jeg har sendt en anmodning om at booke en frinat via e-mail. Kan jeg foretage en booking på denne måde?

Desværre kan vi ikke behandle bookinganmodninger via e-mail. Hvis du ønsker at booke en frinat, kan du booke online eller ringe på +45 33 48 04 01. Hvis du ønsker at give din frinat til en anden person, skal du ringe til vores medlemsservice.

6. Bliver mine point fratrukket min konto, så snart jeg foretager min booking?

Nej, det kan tage op til 2 uger, alt efter hvor travlt vi har, så vær tålmodig.

7. Kan to personer kombinere deres point for at booke en frinat?

Ja. Hvis du og din ven for eksempel har 5.000 point hver, kan I kombinere dem og bo på et dobbeltværelse til 10.000 point.

8. Har jeg point, der er ved at udløbe?

Du kan altid tjekke din pointsaldo og se, hvornår dine point udløber, på Mine sider (du skal være logget ind for at finde Mine sider).

Bemærk, at de pointoplysninger du modtager via e-mail i sjældne tilfælde kan indeholde fejl, især hvis du for nylig har foretaget en booking. Du kan dog altid finde det rigtige antal på Mine sider.

9. Hvordan logger jeg ind på min konto?

Dit bruger-id er dit medlemsnummer, og du kan f.eks. finde det i en af de e-mails, vi har sendt dig. Hvis du ikke kan finde dit medlemsnummer, kan du kontakte vores medlemsservice på +45 36 48 04 01 eller memberdk@scandichotels.com.

Hvis du har glemt dit password, kan du anmode om et nyt password ved at sende os en e-mail med dit medlemsnummer.

Passwordet bliver sendt til den e-mailadresse, der er tilknyttet din profil.

Hvis du ikke længere har adgang til den e-mailadresse, der er tilknyttet din profil, bedes du kontakte vores medlemsservice, så de kan opdatere din profil, og du kan anmode om et nyt password.