Fra Wildlife Safari guide i Tanzania til Morning Host hos Scandic Nørreport

Mød Erick, en af Scandics helt fantastiske morning hosts, som altid møder gæsterne med et kæmpe smil, husker deres navne og spreder varme og glæde hver morgen på Level Six, restauranten på toppen af Scandic Nørreport. Erick har en vildere historie end de fleste, og livet har lært ham meget om at være taknemmelig. Han mener selv, at han er landet det helt rigtige sted, for i Scandic føler han sig både ”set, hørt og inkluderet.”



Erick er kun 33 år, men han har livserfaring, som var han dobbelt så gammel. Han blev født i smukke Tanzania i Østafrika og blev forældreløs, da han var kun seks år gammel. Ham og hans søster blev skilt ad, men de holdt kontakten ved at skrive breve og sende billeder til hinanden.

De næste par år blev Erick flyttet meget rundt, indtil han kom til at bo hos en canadisk plejefamilie i Tanzania, og han mener, at denne periode var meget skabende for hans tilgang til livet:

"Being moved around and changing school many times, I learned in a very young age to create new friends and to adapt to new environments. And as I grew up, the wisdom kicked in, I began to understand that this was my life. I needed to cope with my situation, and then I learned to be grateful. We all have ups and downs, but the only thing that always keeps me up, is feeling grateful."

Det er tydeligt, at Erick har et særligt positivt sind. På Level Six er han kendt for altid at møde alle med et kæmpe smil og at huske alles navne, og måske er det netop hans historie, der har udstyret ham med denne særlige tilgang til livet. Som ung arbejdede Erick som tolk for humanitære hjælpearbejdere. Her skulle han ofte med ud til små landsbyer, hvor folk havde brug for lægehjælp. Han husker det som nogle voldsomme oplevelser for en ung mand, men han lærte at møde mennesker på alle niveauer, og også denne erfaring bidrog til, at han følte sig mere taknemmelig i livet.

Et par år senere kom Erick på Universitetet, hvor han læste Wildlife Management og Business Studies. Han drømte om at eje en safaripark, og da han blev færdig med studierne, fik han job som safariguide. De næste par år lærte han meget om hospitality, servicebranchen og at navigere blandt vilde dyr. Ericks opgave bestod i at vise ”the big 5” til turister, og han gjorde brug af sin store respekt for naturen, sin tålmodighed med dyrene og sine virkelig gode people skills til at give turisterne den bedste oplevelse hver gang. Jobbet krævede til tider is i maven, for dyrene er farlige, og Ericks eneste våben var ”knowledge, books and a car kit in case the car broke down.”

Dansk kærlighed i Dar es Salaam
Erick husker, at han var fascineret af Danmarks historie, kultur og arkitektur, og han drømte om at bo i København en dag. Skæbnen ville, at Erick fik sit ønske opfyldt, for en eftermiddag mødte han sin store kærlighed på en café i Dar es-Salaam, og hun viste sig at være en dansk medicinstuderende.  Erick og Marie havde meget til fælles, og de blev hurtigt et par. Efter et par år, hvor de fløj frem og tilbage mellem Tanzania og Danmark, flyttede de endelig sammen i København.

Nu var udfordringen at finde et job i København, hvor Erick kunne bruge sin erfaring, og der er som bekendt ikke mange Wildlife safariparker i Danmark. Han så en reklame for Scandic og var vild med virksomhedens værdier. Han håbede, at hans erfaring med service, forskellige nationaliteter og mennesker ville være en fordel i en stilling i Scandic, og efter et par ansøgninger, kom han til samtale på Level Six, hvor han nu har arbejdet i over et år.

Som Morning Host sørger han for, at alle har en god morgen. For Erick handler god service om at møde folk i øjenhøjde og at være personlig, derfor lærer han altid folks navne, og Erick gør et helt særligt indtryk på folk, så ofte husker gæsterne også hans navn: “I get so happy when I hear my name being called. Guests are different, but all they want is satisfaction at the end of their stay. I love going that extra mile, showing them that I care.”

Og man mærker tydeligt, at Erick er skabt til at være i dette job. Når man spørger ham, hvad der er særligt ved Scandic, er han ikke i tvivl:

“This is a place for everybody. We work with people from so many different nations, and we are about ten nationalities working here at Level Six. Some don’t even speak English or Danish but you would be surprised how we communicate, to me that is amazing. We point as much as we can and that’s how they learn. It’s a place of inclusion, and the imployees are taken care of. That is rare.”