Retro rabarber-trifili
En ret der smager af sød musik, skal naturligvis tilberedes med sød musik i baggrunden. "Sweets for my sweet" eller "Pour some sugar on me" - du sætter stemning og din foretrukne sang på. Og så går vi i gang!
Kokkens tip til retten: Glem alt om at tælle kalorier, når du laver denne ret. Der kan ikke undværes ét eneste gram sukker eller fløde, hvis retten skal smage af sommer, som den var engang.
Ingredienser (opskrift til 4 personer)
- 450 g. rabarber
- 100 g. sukker
- 0,5 dl vand
- 1 portion vaniliecreme (se opskrift nedenfor)
- 2 dl fløde pisket til skum
- Makroner
Vaniliecreme
- 3,5 dl mælk + 0,5 dl mælk
- 1 dl fløde
- 70 g. sukker
- 30 g. majsstivelse
- 1/2 vaniljestang
- 4 æggeblommer (pasteuriserede)
Opskrift
Kom 3,5 dl mælk, fløde og kornene fra en halv vaniljestang (kom gerne den tomme stang i, men husk at fiske den op inden næste trin i opskriften) i en gryde og bring blandingen i kog.
Kom sukker, majsstivelse, æggeblommer og den resterende mælk (0,5 dl) i en skål og pisk sammen.
Pisk herefter i den kogende mælk, bring atter gryden i kog under piskning og tag straks af varmen, når blandingen atter er i kog, og cremen er tyknet.
hæld i en kold skål og lad cremen køle af inden servering. Pisk evt. cremen op igen, inden du serverer den.
Servering
Læg et lag rabarber efterfulgt af knuste makroner, vaniliecreme og til sidst flødeskum i et glas.
Velbekomme!