Juletid i Turku

Turku har været en “juleby” i hundredvis af år. Hvis man er vild med jul, bør man også tage til Turku i år!

Turku juleby

Juleevents i Turku

  • Den julede Joulun polku (julesti) er fuld af aktiviteter fra begyndelsen af december indtil jul. Smukke lys og vinduesudstillinger samt åbningen af den magiske julesti den 1. december, når julelysene tændes. Husk også børnenes dag den 8. december – byen vil være fuld af aktiviteter for hele familien.
  • Nisseløbet afholdes den 15. december. Du kan deltage i et velgørenhedsevent, som sørger for julemåltider til udsatte personer.
  • Ved middagstid på juleaftensdag går Finland nærmest i stå, mens julefredserklæringen læses op på Vanha Suurtori. Denne tradition har holdt ved siden det 14. århundrede.

Turkus julemarkeder

  • Det indbydende julemarked på markedspladsen står på i fire uger med forskellige temaer. Det første tema er mad og drikke, når markedet er proppet med mange smagsoplevelser. I løbet af ugen med det traditionelle juletema er der små boder, der sælger kunsthåndværk, hjemmelavede lækkerier og juletræer, mens julekorene synger. I løbet af børnenes juleuge kommer julemanden blandt andet på besøg. Den moderne jul samler juletraditioner fra hele verden og giver inspiration til nye traditioner.
  • Julemarkedet på Vanha Suurtori afholdes de fire weekender før jul. Sælgerne kommer fra hele Finland og verden, og de har kunsthåndværk, kunst og julelækkerier med. Markedet byder på mange events, og du kan også møde julemanden.
  • Finlands største julemarked afholdes i Turku messecenter. Der er hundredvis af boder og de mange varer omfatter legetøj og bagværk.