Hoteller tæt på Kolmården

Tag børnene med på et fantastisk eventyr til Kolmården dyrepark. Efter en travl dag kan I checke ind på et af vores to hoteller i Norrköping. Børn under 15 år overnatter altid for 0 kr. hos os, når de bor på forældrens værelse. Og selvfølgelig er vores store morgenmadsbuffet inkluderet.

Overnatning tæt på Kolmården

Kolmården er Skandinaviens største dyrepark. Her er alt samlet på ét sted, fra dyreparken med mange dyrearter til nervepirrende forlystelser og Bamses Verden. En dag i parken er med garanti lige så sjov for voksne som for børn. Du kan blandt andet:

  • tage på safari i parkens svævebane og se dyr som løver, giraffer og elge
  • besøge Bamses Verden, hvor børnene kan prøve sjove forlystelser og se Bamseteater, hvor de får chancen for at kramme Bamse, Lille Hopsa, Ole Opfinder og de andre populære figurer
  • se et delfinshow
  • se andre dyreshows
  • få et ægte adrenalin-kick i rutsjebanen Wildfire.

Få ekstra kvalitetstid med familien, og kombiner besøget med et ophold på et af vores to hoteller i Norrköping.

Bo på det familievenlige Scandic Norrköping Nord

Scandic Norrköping Nord ligger 25 minutters kørsel fra Kolmården og er et af vores ekstra familievenlige hoteller. Der er både et legerum og en opvarmet indendørs pool. Fra vores hotel er der nem adgang til motorvej E4, og her er masser af gratis parkeringspladser.

Bo centralt på Scandic Strömmen

Hvis du ankommer med toget eller bare vil bo i byen, ligger Scandic Strömmen lige rundt om hjørnet fra banegården og butikkerne. Hotellet er for nylig blevet renoveret og har i den forbindelse fået nye, fine familieværelser. Efter en eventyrlig dag kan du slappe af i vores pool på øverste etage. Der kører busser til og fra parken hver dag. Se mere på kolmarden.com

Entré

Køb nemt billetter på forhånd her.