Art-værelser i Hamborg

En unik hoteloplevelse med en dybere mening i vores Art-værelser på Scandic Hamburg Emporio. Book værelset med din favoritkunstner nu, og sov blandt kunstværkerne på de øverste etager. Udover unikke kunstværker og en skøn udsigt har værelserne adgang til vores eksklusive Living Room, hvor du får morgenmad, snacks og drikkevarer uden ekstra beregning.



Kunst på hotellet i samarbejde med Viva con Agua

Mange unikke koncepter venter på at blive opdaget på vores Scandic Hamburg Emporio . Ikke nok med at designet er inspireret af temaet 'Vand' - gæsterne kommer også tættere på dette livsvigtige element gennem kunsten. Vores 29 Art-værelser og to Art-etager er designet individuelt af tyske og internationale kunstnere med deres egen fortolkning af 'Vand'. Det store kunstprojekt er udført i samarbejde med den Hamborg-baserede organisation Viva con Agua, som arbejder for at skabe adgang til rent drikkevand samt gode hygiejneforhold og sanitære faciliteter i hele verden.

 

Fotos: Lea May for Viva con Agua

Millerntor Gallery er en international festival med urban kunst, musik og kultur, som afholdes på FC St. Paulis fodboldstadium hvert år. Under mottoet 'Kunst skaber vand' stræber de efter at gøre de besøgende opmærksomme på den globale situation og deres bæredygtige projekter med fokus på WASH-princippet (Water, Art, Sanitation, Hygiene). Hovedparten af indtægterne fra salget af kunstværkerne bliver skænket af kunstnerne til at hjælpe det videre arbejde i Viva con Agua og til finansiering af fremtidige WASH-projekter.

Overnat på et Art-værelse

Vores Art-værelser ligger på vores hotels 7. og 8. etage og udover den særlige stemning, som kunstværkerne skaber, har de fleste af værelserne også en spektakulær udsigt over Hamborgs tage. Nedenfor kan du se, hvilke kunstnere der er blevet udødeliggjort på Scandic Hamburg Emporio, så du kan vælge dit foretrukne værelse til dit næste ophold. 

Vores Art-værelser på Scandic Hamburg Emporio er tilgængelige i kategorierne Superior Plus og Mastersuite samt i mange Juniorsuiter. Værelserne har adgang til det eksklusive Living Room, hvor der hver dag er morgenmad samt snacks og drikkevarer uden beregning. Hvis du ønsker at booke et Art-værelse, bedes du kontakte vores bookingafdeling via formularen eller kontaktoplysningerne øverst til højre. Værelserne kan bookes, såfremt de er ledige.