Lær mere om de 10 gode vaner

Vores 10 gode vaner er til alle rejsende der tror på en bedre fremtid. Lær mere om hvorfor du skal følge vanerne og hvad vi gør på vores hoteller.



Lær mere om vanerne

Hurtige links

 God vane #1

Smil til en fremmed. Vis folk du møder på din ferie, at du ser dem.​

Når du smiler, frigiver din hjerne neuropeptider for at hjælpe med at bekæmpe stress. Derefter kommer andre neurotransmittere som dopamin, serotonin og endorfiner også i spil. Endorfinerne fungerer som et mildt smertestillende middel, mens serotonin er et antidepressivt middel. Det samme gælder omsorg, når vi viser omsorg for andre, det giver os utallige fordele. Vi føler os godt tilpas, vi får en følelse af at have udrettet noget, vi føler os elsket og bliver i stand til at opbygge stærke relationer, vi føler os værdsat og oplever personlig vækst.

Scandics løfte: For at gøre opholdet så behageligt og mindeværdigt som muligt, smiler vi til vores gæster og viser interesse for jeres ønsker og behov.

God vane #2

Gå din egen vej. Udforsk det ukendte. 

Hvorfor? I ferieperioder er der en tendens til at populære steder bliver overfyldte. Overfyldte steder efterlader et større miljømæssigt fodaftryk og fører typisk til en mindre behagelig turistoplevelse. 

Scandics løfte: Vi driver 270 hotelller på 130 destinationer. Vi er sikre på, at du kan finde et Scandic hotel i eller tæt på den valgte destination, uanset om det er midt i naturen eller byen.

God vane #3

Efterlad alle steder lidt pænere end du fandt dem.

Vi kan tilskynde vores medmennesker til at holde orden udendørs og hjælpe med at reducere mængden af affald i naturen, i havet og i byerne ved at opsamle og bortskaffe affald i affaldsspande.

Scandics løfte: Vores rengøringsrutiner er omfattende og vi sørger for, at dine forventninger til et ryddeligt og rent hotel bliver opfyldt. Fo din sikkerhed og komfort. Scandic genanvender også affald fra vores aktiviteter samt det affald, som det gæster smider i affaldsspandene op værelserne.

God vane #4

Spis med omtanke for miljøet.

Den industrielle eller konventionelle måde at producere fødevarer på ødelægger miljøet. Derudover bidrager den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på til de globale klimaforandringer. En delvist plantebaseret kost kan være med til at reducere drivhusgasser, bevare vand og jord og redde liv! Plantebaseret kød er f.eks. meget mindre skadeligt for klimaet, da udledningen af drivhusgasser reduceres med op til 90 procent sammenlignet med almindeligt kød. Vandforurening og næringsforurening er også næsten elimineret i mange tilfælde takket være plantebaseret kød. 

​Scandics løfte: Hos Scandic kan du vælge plantebaserede måltider. Hvis du  mangler noget, så fortæl os det. Vi vil forsøge at imødekomme dine ønsker.

God vane #5

Brug ét håndklæde under hele hotelopholdet, og spring om muligt den daglige rengøring over.​

At få vasket dit håndklæde og gjort rent hver dag synes måske ikke at kunne påvirke miljøet, men tænker man på, at alle gæster efterspørger vask og rengøring på alle hoteller, på alle værelser, hver dag – så bliver det til en massiv påvirkning af miljøet i form af energi, kemikalier og vandforbrug. ​

Scandics løfte: Hos Scandic kan du beholde dit håndklæde, så længe du vil, og på mange af vores hoteller springer du automatisk rengøringen over. Du kan selvfølgelig altid få gjort rent, hvis du beder om det. 

God vane #6

Sluk for vandet når du bruger sæbe, shampoo og børster tænder.​

​Bare ved at slukke for vandet mens du børster tænder de to gange om dagen, kan du hver dag spare hvad der svarer til et badekar fyldt halvt op med vand. Ved at slukke for vandet, når du bruger sæbe, shampoo og balsam, sparer du mellem 6 og 15 liter vand, hver gang du tager et brusebad. ​

Scandics løfte: Vi arbejder aktivt på at reducere vores vandforbrug, og på nogle af vores hoteller minder vi også vores gæster om det ved at sætte mærker på spejlene i badeværelserne.

God vane #7

Brug den mest miljøvenlige transportform. ​

Fordi transport baseret på fossile brændstoffer bidrager til klimaforandringer, forurening og dermed dårligt helbred. ​

Scandics løfte: Vi opfordrer til og forsøger at hjælpe vores gæster med at rejse på en miljøvenlig måde. På mange af vores hoteller er der ladestationer til elbiler, vi låner cykler ud på de fleste hoteller, og mange hoteller ligger tæt på offentlig transport. Hvis du bor på et hotel i centrum af byen, kan du låne en cykel eller gå en tur og udforske byen.

God vane #8

Hjælp os med at reducere mængden af god mad, der går til spilde, ved at tænke på portionsstørrelser og kun tage det, du har brug for.​

Hvis det lykkes os at reducere madspild i verden, vil en af de største bidragydere til fødevarers miljømæssige fodaftryk blive fjernet.​

Scandics løfte: Vi arbejder systematisk med at reducere madspild, fordi hvert tiltag tæller.

God vane #9

Vælg miljøvenlig overnatning.​

​Der er næsten altid et mere miljøvenligt og bæredygtigt valg, uanset hvad du foretrækker. Det samme gælder den måde, du vælger at tilbringe dine nætter på i ferien. En mere miljøvenlig måde at tilbringe ferien på kan betale sig i form af bedre energi- og vandeffektivitet for blot at nævne nogle få ting. ​

Scandics løfte: Alle vores hoteller har ambitiøse bæredygtighedsmål, og 200 af vores hoteller er Svanemærkede.

God vane #10

Pas på dig selv og andre. Følg retningslinjerne og anbefalingerne i det område du rejser i. ​

Pandemien er fortsat en stor udfordring for mennesker og samfund. Vi kan endnu ikke læne os tilbage og igen leve som før pandemien. Vi er nødt til at følge retningslinjer og anbefalinger med omtanke for os selv og hinanden som basis for vores handlinger.​

Scandics løfte: Vores første prioritet er vores gæsters og medarbejderes trivsel og sikkerhed. For at sikre dette har vi strenge procedurer og rutiner på alle vores hoteller med hensyn til forbedret rengøring, fysisk afstand og vores tilbud på mad og drikkevarer.