Scandic for gæster med særlige behov
Du er altid velkommen, uanset din funktionsnedsættelse, dit syn eller din hørelse, din allergi eller om du sidder i kørestol. Vi sørger for, at du føler dig hjemme.
Oplysninger om tilgængelighed på alle hoteller
Hvor langt er der til handicapparkeringen, hvor brede er dørene, og hvor høj er sengen? På hvert hotels website finder du detaljerede oplysninger om hotellets egne løsninger.
1. Gå til hotellets website
2. I afsnittet “Om hotellet” skal du vælge Særlige behov
HOTELLER TIL ALLE OG ENHVER
Ved hjælp af intelligente løsninger designer vi hoteller, hvor alle vores gæster kan nyde deres ophold. Vi prioriterer tilgængelighed højt, både på vores nybyggede og renoverede hoteller, og vi forbedrer hele tiden standarden for vores tilbud. Ud over tekniske løsninger og praktiske forhold tror vi på, at omtanke er yderst vigtigt. Ofte er dét at udvise interesse og engagement lige så vigtigt for at kunne sikre, at alle har det godt hos os.
Scandics tilgængelighedsstandard
I samarbejde med organisationer for mennesker med specielle tilgængelighedsbehov, vores hotelgæster og vores medarbejdere har vi udfærdiget en tjekliste med 159 punkter, som vi kalder Scandics tilgængelighedsstandard. Denne standard omfatter alt, hvad vi tilbyder, og den skal udgøre en integreret del af overvejelserne i forhold til alle produkter og servicer på hotellet. Hos Scandic er vores hotelmedarbejdere glade for at kunne tilbyde inkluderende service for at gøre livet nemmere for alle gæster.
Scandics tilgængelighedsstandard (pdf)
Interaktiv online træning
Vi er den første hotelkæde i verden, der tilbyder interaktiv online træning i tilgængelighed med fokus på gode råd, tips, tests og instruktionsvideoer, som viser, hvordan man yder en virkelig god service til gæster med funktionsnedsættelse. Det er et vigtigt mål for Scandic at tilbyde alle gæster, med eller uden funktionsnedsættelse, det samme høje serviceniveau.