Oplevelser i Oslo
Der er masser at opleve i Oslo for enhver smag! Du kan starte med nogle af vores favoritter – både indendørs og udendørs. Glæd dig!
1 Se byen fra sædet af en cykel
En cykeltur er en fantastisk måde at lære byen at kende på. På flere af vores hoteller kan du låne cykler, og ellers er det nemt at leje dem lokalt i byen. Oslo er ikke en stor by, og der er ikke langt fra byen til landet. Klimaet er også meget cykelvenligt.
2 Kunst i parken
Hvorfor ikke nyde en rolig dag i Frognerparken med mere end 200 af Gustav Vigelands skulpturer? Gå ikke glip af hans berømte værker Sinnataggen (“den vrede dreng”) og Livshjulet. Hvis du er i Oslo på en søndag, kan du også besøge mausoleet for kunstnerens lillebror, Emanuel Vigeland. Det er en dyster seværdighed med det tøndehvælvede rum, som er fuldstændig dækket af freskoer og dramatiske scener fra menneskets liv og død.
3 Selv nordmænd opholder sig nogle gange indendørs
Hvis vejret ikke passer til din påklædning, kan du fx besøge den indendørs skatepark med rails, pipes og ramper hos Skur 13, eller måske deltage i en guidet rundvisning på Den Norske Opera & Ballett, som ligger lige ved havnen.
4 Lyst til en udfordring?
Du er da ikke bange for højder, vel? Giv dig selv og din højdeskræk en udfordring i Skandinaviens største klatrepark! Her er flere sværhedsgrader og i alt 900 meter med zip-lines. Husk at kigge forbi Vaffelboden bagefter og nyd en nybagt vaffel.
5 Oplev vikingernes arv
Puds dine historiekundskaber af på Vikingeskibsmuseet, som udstiller skibene Gokstad, Oseberg og Tune. Her udstiller de også små både, slæder, værktøj og tekstiler. Smid ikke billetten væk bagefter - den giver dig gratis adgang til Historisk Museum inden for 48 timer.
6 Tag på øhop i Oslofjord
Med en almindelig billet til offentlig transport eller et Oslo Pass kan du tage på øhop mellem øerne i den indre Oslofjord. Øerne har mange strande og vandrestier, og du kan også udforske middelalderens kulturarv.
7 Frisk fangst
I den norske hovedstad er det en gammel tradition at købe frisk fisk direkte hos fiskerne, når de ankommer til havnen om morgenen. Så hvis du er morgenfrisk, kan du forkæle dig selv med nyfangede rejer, som bør indtages på en af bænkene på hovedpladsen med udsigt til rådhuset.