Sightseeing i Gdansk
Den gamle hansestad Gdansk er især kendt blandt de besøgende for sin århundrede lange historie, imponerende bygninger og historiske gader. Sammen med de vigtigste turistattraktioner har vi også inkluderet de smukkeste strande tæt på Gdansk.
Centrum – Indkøb i “Den store mølle”
Det historiske centrum i Gdansk omfatter den gamle by og hovedbyen. En attraktion, der er værd at fremhæve blandt de mange i det historiske centrum, er “Den store mølle” (Wielki Mlyn), som ligger på en ø i floden Radunia. “Den store mølle” er bygget i år 1350 og anses som det største middelalderlige industrielle monument i Europa. Bygningens facade er stort set uændret, men inden for rummer den et indkøbscenter, som tilbyder de besøgende en unik indkøbsoplevelse.
Det polske postmuseum – symbol på den polske modstandsbevægelse
En af de vigtigste bygninger i Gdansk set med historiske øjne er det polske posthus på Pl. Obroncow Poczty Polskiej. Det huser nu Museum Poczty Polskiej, eller det polske postmuseum. Museet blev åbnet i 1979 på 40-årsdagen for starten af 2. verdenskrig. Det fortæller historien om de polske posthuse og indbyggerne i Gdansk mellem 1920 og 1939 frem til begivenhederne den 1. september 1939, da post- og telegrafkontoret blev angrebet af tyskerne kl. 04.45.
Gdansk skibsværft – Symbol på havnebyen og Solidaritet
Gdansk skibsværft, eller Stocznia Gdansk, ligger nordvest for centrum. Her bliver skibe repareret, bygget og lastet, og det gør Gdansk til Polens vigtigste havneby. Solidaritet Torv ligger ved hovedindgangen til besøgscentret, det europæiske Solidaritetscenter (ECS). Det rummer monumentet til minde om de havnearbejdere, der døde under strejken i 1970. Besøgende kan se monumentet under en tur i ESC. Midt i centret er en udstilling dedikeret til det historiske fænomen Solidarność og den sociale opstand, som det udløste i Central- og Østeuropa.
Katedral og park i Oliwa
Det tidligere spa-resort Oliwa er nu et idyllisk område i Gdansk. Med sin beliggenhed i byens nordøstlige del er Oliwa det perfekte sted at slappe af fra hovedgadernes travle liv. Oliwski park med dens grønne områder, små vandfald og blomsterbede opfordrer de besøgende til at tage et hvil og slappe af. Lige ved siden af Oliwski Park ligger Oliwa katedral. Oliwa har dog også mange andre turistattraktioner, og besøgende her kan nyde den unikke arkitektur og de historiske huse samt besøge den zoologiske have.
Strandene ved Gdansk
En ferie i havnebyen Gdansk bør helt sikkert også omfatte en tur til byens legendariske strande. Strandene ved Gdansk er kendt for at være særligt idylliske, rene og aldrig overfyldte, selv midt på sommeren.
Det tager kun 30 minutter med offentlig transport eller 15 minutter med bil fra byens centrum til stranden i Brzeźno. Det tidligere spa-resort i Brzeźno ved Østersøen har vundet adskillige priser. Ud over stranden findes der her forskellige sportsfaciliteter og en 130 meter lang mole, som i sig selv er en attraktion.
En anden strand, der er et besøg værd, er Sobieszewo. Denne strand, som er omgivet af fyrreskove og sandklitter, er den længste strand i nærheden af Gdansk, og du kan nå frem på kun 20 minutter i bil.
Nem gåafstand fra næsten alle seværdighederne: Indkvartering i Scandic Gdansk
Scandic Gdansk ligger overfor byens historiske hovedbanegård. Den centrale beliggenhed gør vores hotel til det perfekte udgangspunkt for ture og udflugter i og omkring Gdansk. Få en god start på dagen med vores afbalancerede og varierede Scandic morgenmadsbuffet, inden du begiver dig ud i dagens aktiviteter, og nyd derefter en rolig nats søvn i vores komfortable værelser.