Oplev Den Blå Planet

Dyk dybt ned under havoverfladen. I København kan du opleve Nordeuropas største akvarium - Den Blå Planet.



nordeuropas største akvarium

Det føles som om, man selv har fødderne på havbunden, når man går tur på Den Blå Planet. Her er du garanteret en dag fyldt med de mest utrolige oplevelser, hvis du er vild med vand og alle de dyr, der lever i det. Og trænger du til at hvile fødderne efterfølgende, kan du f.eks. checke ind hos os på Scandic CPH Strandpark, som ligger blot 10 minutters gang fra Den blå planet og helt ud til Øresund med en formidabel udsigt til bølgerne, broen og byens tage.

Ligner en hammerhaj en rigtig hammer? Mon en guitarfisk kan spille guitar? Og hvor store er de kæmpekrabber, der lever 400 meter under Stillehavets overflade? Alt det, og meget mere kan du få svar på, når du besøger Den Blå Planet – Nordeuropas største akvarium. Her kan du nemlig dykke ned i fiskenes forunderlige, farvestrålende verden og opleve oceanernes beboere helt tæt på. Gå igennem den 16 meter lange tunnel af glas, hvor fiskene svømmer både over og under dig. Nyd dyrelivet bag den kæmpe panoramarude og i de særlige røre-bassiner, kan du få lov til at holde krabber og søstjerner og ae en fisk. Der er oplevelser for både børn og voksne på Den Blå Planet.

Rabat til Den Blå Planet med Scandic Hotels | Foto: Den Blå Planet og VisitCopenhagen