Ting at foretage sig i Frankfurt

Bankmetropolen Frankfurt bliver en stadig mere populær destination og ikke kun blandt forretningsrejsende. Finanshovedstaden har mange berømte turistattraktioner og -destinationer, som gør et ophold i Mainhattan helt uforglemmeligt. Her er blot et par af de mest underholdende aktiviteter, som du kan opleve under dit ophold i Frankfurt.



Et glas cider på Sachsenhausen

Frankfurts kultkvarter, Sachsenhausen, med de smalle, brostensbelagte gyder og hyggelige områder er en velkommen kontrast til byens højhus-silhuet. Ingen udflugt til den anden side af Main-floden er komplet uden et besøg på en hyggelig Äppelwoi-bar (Äppelwoi er, hvad de lokale kalder deres cider. Det betyder bogstaveligt talt “æblevin”) akkompagneret af musik og en smule Handkäse (“håndost”), en typisk specialitet i Frankfurt, før turen går videre ud i nattelivet.

En sejltur på Main-floden

Ingen anden tysk by ser så fantastisk smuk ud fra vandet som Frankfurt. Hvis du ikke har fået nok af den imponerende udsigt over byens skyline efter en gåtur over Eisernen Steg, anbefaler vi en sejltur på Main-floden. En sejltur er perfekt, hvis du ønsker at se alle de vigtigste turistattraktioner uden at bruge en masse tid og penge, eller hvis du vil se byen på en alternativ måde.

Shopping i Kleinmarkthalle

Hvis du slentrer gennem Frankfurts gamle bydel, Altstadt, er det et must at besøge Kleinmarkthalle. Dette historiske marked ligger lige rundt om hjørnet fra turistattraktioner som Kaiserdom St. Bartholomäus (Frankfurts domkirke) og Römer, det berømte rådhus fra det 15. århundrede. Hvis du stadig ikke har prøvet en Frankfurter med grøn sauce – den mest berømte regionale delikatesse – så er det på tide at gøre det i en af de 150 markedsboder.

Copyright foto: HFM / J. Brutto

I Goethes fodspor

Goethe-tårnet i Sachsenhausen, Goethe-monumentet i nærheden af Hauptwache og Goethe-universitet, fødestedet for Frankfurterskolen, der var en retning inden for socialteori og filosofi. Goethes hjemby er spækket med hyldester til den geniale digter. Goethe-Haus er selvfølgelig ikke til at komme udenom, hvis man er vild med sightseeing. Et besøg i den bygning, hvor Goethe blev født og boede i 20 år, er som at rejse tilbage i tiden takket være de mange nøjsomme detaljer.

En gåtur gennem Palmengarten

Den botaniske have Palmengarten er en oase af fred og ro midt i hjertet af den travle storby Frankfurt. Både om sommeren og vinteren begejstrer den de besøgende med de mest varierede biotoper og eksotisk vegetation. Palmengarten er også det ideelle sted til en udflugt for hele familien, da her er imponerende legepladser og andre fritidsaktiviteter.

Det perfekte udgangspunkt for enhver aktivitet i Frankfurt

Frankfurt er en by med masser at udforske og foretage sig. Og Scandic Frankfurt Museumsufer er helt perfekt for alle, der ønsker at slappe af i behagelige omgivelser efter en spændende dag. Med det stilfulde design og den hyggelige skandinaviske stemning samt en utrolig udsigt til skylinen fra de øverste etager er dette hotel noget virkelig særligt. Med den centrale beliggenhed er hotellet det perfekte udgangspunkt for sightseeing og andre aktiviteter i byen.