Kongreshoteller i danmark
Det kræver overblik, koordinering og kreativitet, når man planlægger en kongres. Hos Scandic har vi mange års erfaring med at afholde kongresser, og vi tilbyder store kongreshoteller i alle dele af Danmark. Vi har uddannet 500 Meeting Advisors i Norden, og de er klar med fleksible og skræddersyede løsninger til din næste kongres.
Kongreshoteller med optimalt flow
Vi ved, hvor vigtigt det er for en vellykket kongres, at logistikken er i orden. Vores kongreshoteller er indrettet med store, fleksible lokaler og lyse og luftige break out områder. Det sikrer et optimalt flow imellem foredrag, udstillinger og forplejning.
AV-udstyr - én bekymring mindre
På alle vores kongreshoteller har vi moderne AV-udstyr uden ekstra beregning. AV-udstyret er sat op i lokalerne, så det er klart, når I ankommer. Har I brug for andet AV-udstyr, end det vi tilbyder, har vi dygtige samarbejdspartnere, der kan træde til.
Forplejning, der giver energi til hele dagen
Hos Scandic ved vi, at deltagere til kongresser har brug for energi dagen igennem. Derfor serverer vi forplejning sprængfyldt med gode vitaminer. Forplejningen er tilrettelagt og tilberedt efter jeres behov, og der er altid noget for enhver smag. Er der glutenallergikere, laktoseintolerante eller veganere blandt dine kongresdeltagere, vil de med sikkerhed også finde lækre retter i vores forplejning.
På vores kongreshoteller får du altid:
- Rummelige, fleksible kongreslokaler med plads op til 1.900 deltagere
- Gode beliggenheder i Danmark med nem adgang i bil, offentlig transport og fly
- Meeting Advisors, der har stor erfaring med planlægning af alle typer kongresser
- Moderne AV-udstyr i vores kongreslokaler
- Velsmagende og hjemmelavet forplejning, der giver energi til hele dagen
- Mulighed for overnatning på hotellet
Skal du afholde en konference, kan vi også tilbyde konferencelokaler i hele Danmark.