Biernes hemmelige liv i byen

Her på taget af Scandic Vulkan i Oslo finder du Norges mest urbane bier. Og honningen? Den er ikke helt som “almindelig” honning.



For mig har honning altid været en positiv oplevelse. Det var en luksus, som jeg kun fik om lørdagen. Så jeg ville vide, hvor den kom fra. Desuden har jeg altid været fascineret af alle slags insekter”, fortæller Alexander Du Rietz og smiler, så det kan ses gennem den astronautagtige biavlerdragt.

Fascinationen er næppe unik for en biavler. Men bigården, hvor Alexander går rundt med røgpuster og hvide handsker, er ret unik.

Midt i turisternes Oslo

Den ligger lige foran Mathallen på Scandic Vulkan, selve hjertet af Oslo for urbanister og samtidig et af de mest interessante steder for turister på storbyferie.

Lige ovenfor tårner Telthusbakken og Fredensborgveien sig op med sine fine malede peberkagehuse af træ fra 1800-tallet. Og på modsat side af Akerselva lokker Grünerløkka med alle sine caféer, barer og små butikker.

Og: Her på taget har Alexander en ægte bigård med syv bistader. Hvert af dem er hjem for 50-80.000 bier. I Vulkans bigård midt i Oslo bor der altså flere hundredtusinder af summende honningproducenter.

Det betyder, at Scandic Vulkan kan  servere honning fra egne bier til gæsterne.

Honning er et rent naturprodukt

Honning er et rent naturprodukt, som indeholder fem forskellige sukkerarter. Det er også sødere end almindeligt sukker. Det betyder, at du skal bruge mindre honning for at få samme søde smag.

Et sundt bistade har 50.000-80.000 bier. Heldigvis er bier ikke aggressive. Foto: Gjermund Glesnes

Som de fleste småbørnsforældre ved, må børn under 12 måneder ikke spise honning.

For voksne har biernes gyldne nektar dog flere næringsrige egenskaber: Den hjælper på fordøjelsen og indeholder flere sporstoffer og mineraler, som kroppen har brug for, blandt andet jern, fosfor, kalcium, kalium og magnesium.

Det diskuteres stadig, hvorvidt honning er sundt eller ej. Hoteldirektøren hos Scandic Vulkan, Monica Egeberg, er opvokset med at tro det første.

“Min bedstefar havde tre bistader og bekymrede sig nok mere om sine bier end om os børnebørn. Men vi fik klare instrukser. Vi skulle spise en teske med honning hver dag. Og det gør jeg stadig. Jeg drikker altid en kop te med honning til morgenmad på hotellet”, smiler hun.

Mere næring i byen

Gode minder eller ej. En bigård 100 meter fra hoteldirektørens reception, midt i Norges hovedstad, lyder nok som et ret håbløst eksperiment.

Sandheden er den stik modsatte.

Bier mister brodden og dør, hvis de stikker nogen, og er derfor ikke aggressive. Så vidt Alexander ved, er ingen af Mathallens gæster blevet stukket i løbet af de tre år, bigården har holdt til her.

Sidste år fik han også testet honningen fra Vulkan i Bioforsks laboratorium. Resultatet var næsten bedre, end han havde forventet:

Honningen fra Oslo-bierne havde faktisk flere sunde mineraler end landhonning fra Oppland. Og den indeholdt ikke flere giftstoffer.

“Der er en større biologisk mangfoldighed her i byen end mange steder på landet, hvor der ofte er kilometervis af jord, hvor der kun dyrkes, for eksempel, hvede, i stedet for blomster, forklarer svenskeren og tilføjer:

“Det siger egentlig sig selv. Det er ikke sundt, hvis jeg kun spiser spaghetti bolognese hele livet. Bierne har også brug for en varieret kost.

Takket være biernes summende indsats kan gæsterne på Scandic Vulkan også få en næringsrig og sød start på dagen – ægte lokalt og utroligt lækkert