knasende sprød granola

Nem opskrift på granola, som du med garanti vil elske!



Lav din egen lækre og sunde granola!

Det kan tage dyrebar tid om morgenen at skære og smøre brød til morgenmad – især hvis du har en familie. Hvis du kan lave denne granola aftenen før, får du med garanti en hurtig og lækker start på dagen. Granola mætter uden at virke tung. Og det er lidt til den søde side, så de små elsker det også.

Tip! Hvorfor ikke tage granola med i madpakken? Tilsæt mælk på arbejdet eller i skolen, og få en lækker frokost eller snack.

OPSKRIFT

Ingredienser

  • 5 dl grovvalsede havregryn
  • 4 dl rugflager
  • 3 spsk. sesamfrø
  • 3 spsk. græskarkerner
  • 2 dl valnødder
  • 1 dl kokosflager
  • 1/5 dl solsikkekerner
  • 1 ½ dl æblemos
  • 4 spsk. honning
  • 1 stor spsk. kanel
  • 2 store knivspidser salt

Du skal bruge

Dejskraber, skåle, bageplade, bagepapir

Sådan gør du

1. Bland det hele undtagen tørrede bær i en skål

2. Kom blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir

3. Bag granolaen i ovnen i ca. 40 minutter ved 180 grader, indtil blandingen har en gylden farve

4. Bland tørret frugt i, lad det køle af, og kom granolaen i et glas med låg eller anden lufttæt beholder