de perfekte røræg



Endelig – opskriften på de perfekte røræg

Røræg hører sig til på morgenbordet, og heldigvis gør vores opskrift det nemt og hurtigt at lave de perfekte cremede røræg.

Scandics populære røræg – ingredienser

6 portioner

  • 10 æg
  • 2 dl fløde
  • 100 g smør
  • Purløg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

1. Slå 10 æg ud i en skål.

2. Rør æggene sammen med cirka 2 dl fløde.

3. Smelt 50 g smør på en pande ved middel til høj varme. Hæld æggeblandingen på panden og steg den, mens du forsigtigt rører rundt.

4. Når æggeblandingen begynder at blive fast, skal du straks tage den af varmen – men bliv ved med at røre! Tilføj så 50 g stuetempereret smør, og rør, indtil blandingen bliver fløjlsblød.

5. Pynt med finthakket purløg, smag til med salt og peber, og servér.