Scandic Friends vilkår og betingelser for medlemskab


  1. Generelle regler for medlemskab
  2. Optjen point
  3. Scandic partnere
  4. Brug point
  5. Scandic Go
  6. Opnå et medlemsniveau
  7. Behandling af personoplysninger
  8. Yderligere vilkår og betingelser 

1. Generelle regler for medlemskab

1.1 Minimumsalderen for medlemskab af Scandics stamgæsteprogram (herefter “Scandic Friends”) er 18 år. Et medlemskab af Scandic Friends er en aftale mellem Scandic Hotels Holding AB (reg.nr. 556723-5725), et svensk selskab med forretningssted på Sveavägen 167, 102 33 Stockholm, Sverige, (herefter kaldet “Scandic”) og dig personligt (herefter kaldet “medlem”). Medlemskab og medlemskort kan ikke udstedes til virksomheder eller andre juridiske enheder. Der kan kun registreres én fysisk person pr. medlemskab. Kun ét medlem pr. indtjekkket værelse kan optjene point og kvalificerende overnatninger og benytte fordele under et ophold.

1.2 Deltagelse i Scandic Friends er underlagt disse vilkår og betingelser, og det er medlemmets ansvar at læse og forstå alle vilkår og betingelser, herunder eventuelle tilføjelser hertil. Disse vilkår og betingelser erstatter alle tidligere vilkår og betingelser for tidligere medlemsprogrammer hos Scandic.

1.3 Medlemmet skal sørge for, at ingen uautoriserede personer får adgang til medlemmets medlemskort, medlemsnummer og/eller password.

1.4 Scandics booking- og kundeservice skal straks kontaktes skriftligt, hvis medlemmet mister sit kort, eller hvis kontaktoplysningerne ændres. Scandic er ikke ansvarlig, hvis medlemmet ikke er informeret, fordi medlemmet ikke har oplyst de korrekte kontaktoplysninger.

1.5 Scandic Friends er gyldigt, indtil andet oplyses, og Scandic forbeholder sig retten til af opsige Scandic Friends ved at informere medlemmet om dette med seks måneders varsel.

1.6 Scandic forbeholder sig ret til at ændre vilkår og betingelser for Scandic Friends ved at informere medlemmet via mindst én af Scandic Friends' informationskanaler, dvs. via hjemmeside, e-mail, SMS eller almindelig post. Scandic vil bestræbe sig på at kommunikere ændringer i vilkår og betingelser rettidigt men kan ikke på nogen måde holdes ansvarlig, hvis dette ikke lykkes.

1.7 Scandic forbeholder sig retten til efter eget skøn at opsige et medlemskab af Scandic Friends, hvis medlemskabet misbruges. En sådan opsigelse kan finde sted straks og uden varsel i henhold til afsnit 1.5 og medføre, at eventuelle point fortabes. Et sådant misbrug kan f.eks. være respektløs eller urimelig adfærd over for Scandic eller dets partnere, kriminelle handlinger eller handlinger, der betragtes som umoralske eller uetiske, eller som overtræder disse vilkår og betingelser. Medlemmet kan til enhver tid opsige sit medlemskab ved at sende en e-mail til Scandics booking- og kundeservice på memberdk.scandic@scandichotels.com.

1.8 Det er medlemmets ansvar på forhånd at informere sin arbejdsgiver og indhente arbejdsgiverens forudgående samtykke, hvis et sådant samtykke er påkrævet, når han/hun forventer at optjene point i Scandic Friends baseret på omkostninger, der betales af arbejdsgiveren. Point, som optjenes i forbindelse med forretningsrejser, f.eks. når hotelovernatningen betales af arbejdsgiveren, må ikke anvendes til private formål uden arbejdsgiverens forudgående samtykke. Scandic er under ingen omstændigheder ansvarlig for, at medlemmet informerer eller modtager godkendelse fra arbejdsgiveren. 

1.9  Hvis medlemmet bruger point optjent i forbindelse med en privat tjeneste, kan en sådan brug i visse lande, f.eks. Sverige, Norge, Finland og Danmark være underlagt indkomstskat eller andre skatter. Det er medlemmets pligt at informere arbejdsgiveren og/eller de relevante myndigheder herom og betale den gældende skat i forbindelse med en sådan brug. Scandic fraskriver sig ethvert ansvar for enhver skat og skattepligt, der pålægges medlemmet i denne henseende.

1.10 Optjening og indløsning af Scandic point er ugyldig, hvis dette forbydes eller begrænses af lokal lovgivning.

1.11 Der gælder særlige regler for optjening og brug af point på Scandic Go-hoteller, se afsnit 5.

Tilbage til toppen

2. Optjen point

2.1 Point og kvalificerende overnatninger (se afsnit 2.5) kan optjenes fra tilmeldingsdatoen hos Scandic Friends.

2.2 Medlemmet optjener bonuspoint ved at booke online eller via udvalgte partnere. Medlemmet kan bruge bonuspoint, men disse tæller ikke i forhold til et højere medlemsniveau.

2.3 Medlemmet optjener standardpoint på kvalificerende overnatninger (se afsnit 2.5), på mad og drikkevarer og ved køb af hotellets egne produkter og tjenester, som er inkluderet i værelsesregningen. Standardpoint gør det muligt for medlemmet at nå det næste medlemsniveau, kaldet Level. Selvom medlemmet bruger sine standardpoint, tæller de med i forhold til et højere niveau. For at optjene point skal medlemmet oplyse sit medlemsnummer på bookingtidspunktet og vise medlemskortet, når vedkommende checker ind på Scandic-hotellet. Standardpoint tildeles kun ét Scandic Friends-medlem pr. værelse og for ét værelse pr. pointgivende overnatning (se afsnit 2.5).

2.4 Standardpoint beregnes ud fra den monetære værdi og medlemmets aktuelle medlemsniveau – Level (se tabel 1), efter rabatter, fratrukket vouchers og eksklusive moms. Summen af udgifter (iht. afsnit 2.3) under et kvalificerende ophold ganges de med de angivne faktorer i tabel 1 for at beregne antallet af point optjent af medlemmet. Eksempel: Hvis de samlede udgifter (ekskl. moms) er 1.000 SEK, ganges beløbet for et Level 1-medlem med 2, hvilket svarer til 2.000 point.

  EUR SEK NOK DKK PLN
Level 1 20 2 2 2 6
Level 2 20 2 2 2 6
Level 3 25 2,5 2,5 2,5 7,5
Top Level 25 2,5 2,5 2,5 7,5

2.5 En “kvalificerende overnatning” eller “pointgivende overnatning” betyder, at medlemmet optjener overnatninger og standardpoint, som tæller i forhold til et højere medlemsniveau – Level – og andre frinætter i forbindelse med opholdet. De fleste overnatninger, som bookes på Scandics website/app, enten direkte på Scandics hoteller, via Scandics booking- og medlemsservice eller via udvalgte webbaserede forretningsrejsebureauer, er kvalificerende. Medlemmet skal registreres som gæst på et hotel for at optjene kvalificerende overnatninger og standardpoint.

2.6 En kvalificerende overnatning vil give medlemmet et andet antal standardpoint, afhængigt af medlemsniveauet – Level – som medlemmet i øjeblikket har. (Se tabel 1)

2.7 Hotelovernatninger, der bookes gennem en tredjepart (f.eks. Hotels.com eller Booking.com), gruppebookinger eller gennem en anden rejsearrangør, betragtes ikke som kvalificerende overnatninger og giver ikke frinætter i forbindelse med opholdet.

Medlemmer, der er en del af en gruppebooking, som er foretaget i overensstemmelse med reglerne for pointgivende overnatninger*, vil blive krediteret, med nogle undtagelser, med en overnatning (som tæller mod et højere medlemsniveau) og et fast antal på 2.000 bonuspoint pr. overnatning. Medlemmer vil ikke modtage kredit for point ud over dette såsom for mad og drikkevarer. 

2.8 Medlemmer er udelukkende berettigede til fordele i henhold til deres medlemsniveau – Level – når de booker en kvalificerende overnatning. (Se afsnit 2.5).

Medlemmer, der er en del af en gruppebooking, som er foretaget i overensstemmelse med reglerne for pointgivende overnatninger*, vil blive krediteret, med nogle undtagelser, med en overnatning (som tæller mod et højere medlemsniveau) og et fast antal på 2.000 bonuspoint pr. overnatning.

2.9 Standardpoint udstedes ikke, hvis et ophold afbestilles af årsager, der ligger uden for Scandics eller en Scandic-partners kontrol.

2.10 Scandic Friends’ point, som optjenes af medlemmet, kan ikke kombineres med eller overføres til andre medlemskonti. Point må ikke sælges, arves, overføres eller på anden måde ombyttes mod betaling.

2.11 Medlemmet optjener standardpoint på køb i hotelbutikken, interne hotelydelser og produkter, på mad og drikkevarer, op til 500 EUR/5.000 DKK/5.000 NOK/5.000 NOK/2 000 PLN/5.000 SEK pr. ophold tilføjet til værelsesregningen. Et medlem kan også betale for andre gæster, så længe det sættes på værelsesregningen.

2.12 Der kan gå op til 10 dage efter check ud, før pointene registreres på medlemmets konto. Hvis point er blevet givet forkert til en Scandic-medlemskonto, kan de efterfølgende fjernes af Scandic.

2.13 Standardpoint, der tæller med i forhold til et højere medlemsniveau – Level – er gyldige for avancement over en 12-måneders periode og føjes derefter til medlemmets konto for at bruge point. Disse point er derefter gyldige i yderligere 24 måneder.

2.14 Standard- og bonuspoint er gyldige til brug i 36 måneder fra hver optjeningsmåned. Point, som er optjent før 23. januar 2018, er gyldige i 36 måneder startende den 31. december, det år pointene er optjent.

2.15 Medlemmer kan se deres kontooplysninger på www.scandichotels.dk/scandic-friends

 

Tilbage til toppen

3. Scandic partnere

3.1 I nogle tilfælde kan point optjenes og bruges hos Scandic-partnere afhængigt af hver enkelt partners vilkår og betingelser. Du kan finde flere oplysninger om vores partnere, fordele og tilbud på partnersiderne under Scandic Friends.

3.2 Et Scandic Friends-medlem kan ikke kræve kompensation for point eller bonusfordele, hvis samarbejdsaftalen er blevet ændret mellem Scandic Friends og partnervirksomheden.

3.3 Frinætter kan kun benyttes af medlemmet personligt. Medlemmet skal oplyse sit personlige Scandic Friends-medlemsnummer for at kunne benytte sig af partnertilbud. Scandic er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af uautoriseret brug af medlemsnumre.

3.4 Scandic er ikke ansvarlig for aftaler indgået mellem medlemmet og en Scandic-partner.

3.5 Optjening af partnerpoint er ugyldig, hvis dette er forbudt eller begrænset ved lokal lov.

Tilbage til toppen

4. Brug point

4.1 Et Scandic Friends-medlem kan bruge point på interne hotelydelser og produkter, bonusnætter og hos udvalgte Scandic partnere. Pointene kan ikke bruges i kombination med rabatter, kuponer eller andre tilbud, forudsat at intet andet er tydeligt angivet.

4.2 Et medlem kan betale for interne hotelydelser og produkter med point. Læs mere på www.scandichotels.dk/scandic-friends for specifikke regler

4.3 En bonusnat er en hotelovernatning, som et medlem kan betale med point eller delvist med point. Både standard- og bonuspoint kan bruges til at booke bonusnætter på Scandics hoteller.

4.4 Bonusnætter afhænger af ledige værelser. Værelsestilgængeligheden kan derfor være begrænset på udvalgte hoteller i visse perioder.

4.5 Et medlem kan ikke optjene standardpoint på den del af bonusnatten, der betales med point. Medlemmet kan dog optjene standardpoint på hoteludgifter under opholdet (se afsnit 2.3), og hvis noget er blevet betalt delvist med penge.

4.6 En bonusnat tæller i forhold til et højere medlemsniveau, Level, når et medlems samlede antal hotelovernatninger lægges sammen.

4.7 Medlemmet optjener bonuspoint på bookinger foretaget på vores website (se afsnit 2.2)

4.8 For at booke en bonusnat skal medlemmet have tilstrækkelige point på sin medlemskonto og fremvise sit medlemsnummer. Bonusnætter kan kun bookes via Scandics egne salgskanaler. Når en bonusnat er blevet booket, vil de tilsvarende point for den relevante hotelkategori blive trukket fra medlemmets konto. Få mere at vide om det antal point, der kræves for et bestemt hotel, på www.scandihotels.se/scandic-friends

4.9 Bonusnatten skal bookes af medlemmet og gælder for to personer i et standarddobbeltværelse.

4.10 Bonusnætter kan bookes 12 måneder før ankomstdatoen. Point fratrukket medlemmets konto kan returneres til den samme konto, hvis afbestillingen er foretaget i henhold til Scandics afbestillingsbetingelser, se afsnittet “Brug point” i Medlemskabsvilkår og -betingelser. Hvis et medlem booker med point, der udløber før ankomst – og afbestiller – eller ombooker – udløber disse point. I tilfælde af udeblivelse vil pointene blive betragtet som brugt. Se afsnit 4.11 for oplysninger om “Foræring af bonusnat”.

4.11 Et medlem kan forære en bonusnat væk, og bookingen kan foretages via Scandics booking- og kundeservice. Bonusnatten kan bookes 12 måneder før ankomstdatoen. Bookingen kan ændres til en anden dato, men i tilfælde af afbestilling vil ingen point blive refunderet. I tilfælde af udeblivelse vil pointene blive betragtet som brugt. Bonusnætter må ikke videresælges.

4.12 Et medlem kan kombinere point og kontanter for at betale for en bonusnat. Den del, der betales med point, genererer ikke standardpoint. Den del, der betales med penge, vil generere nye standardpoint. Når et medlem betaler med en kombination af point og kontanter, kan ingen andre tilbud, rabatter, vouchers eller kombinationer heraf bruges. En såkaldt “delvist betalt” bonusnat kan tælles med i forhold til et højere medlemsniveau for den oprindelige pointindehaver, når deres samlede antal hotelovernatninger lægges sammen.

Tilbage til toppen

5. SCANDIC GO

5.1 For at optjene og bruge point på Scandic Go-hoteller gælder følgende regler, som for anvendelige dele, erstatter ovenstående regler.

5.2 Medlemmet optjener bonuspoint ved at booke et værelse på vores website. Medlemmet optjener standardpoint på kvalificerende overnatninger (se punkt 2.5).

5.3 Medlemmet optjener ikke bonuspoint for mad og drikkevarer eller for køb af hotellets egne produkter eller tjenester på Scandic Go-hoteller.

5.4 Medlemmet kan bruge bonuspoint til at booke bonusnætter på Scandic Go-hoteller. Medlemmet kan dog ikke bruge bonuspoint til andet end dette, f.eks. kan bonuspoint ikke bruges til at købe mad og drikkevarer.

5.5 Der gælder ingen andre fordele forbundet med medlemskabet på Scandic Go-hoteller. Du modtager f.eks. ikke en værdikupon eller ekstra point i stedet for vouchers for hver overnatning i forbindelse med dit ophold.

Tilbage til toppen

6. OPNÅ ET MEDLEMSNIVEAU

6.1 En kvalificerende periode er altid på 12 måneder. Kvalificerende overnatninger/standardpoint, der optjenes i løbet af denne 12-måneders periode, vil afgøre, om medlemmet forbliver på sit niveau, eller om det ændres. Ved opgradering foretages evalueringen på hverdage. Ved nedgradering eller fornyelse af det aktuelle niveau sker evalueringen på den første hverdag i måneden. Når et medlem ændrer Level (op eller ned), begynder en ny kvalificerende evalueringsperiode på 12 måneder.

6.2 Nye medlemmer af Scandic Friends begynder på Level 1 (det første niveau). En opgradering af medlemsniveauet finder sted, når medlemmet på sin Scandic konto har det antal kvalificerende overnatninger (se afsnit 2.4) eller det antal kvalificerende point (standardpoint, se afsnit 2.3), som kræves for at nå dette nye niveau, der er registreret på deres Scandic-konto. Opgraderinger foretages ikke under et ophold. Der kan gå op til 10 dage efter check ud, før pointene og/eller overnatningerne registreres på Scandic kontoen, og først derefter kan det næste niveau – Level – opnås.

6.3 Level 2

Scandic Friends Level 2 tildeles medlemmer med mindst fem kvalificerende overnatninger eller 12.000 kvalificerende point (standardpoint) i løbet af en periode på 12 måneder.

6.4 Level 3

Scandic Friends Level 3 tildeles medlemmer med mindst 15 kvalificerende overnatninger eller 37.000 kvalificerende point (standardpoint) i løbet af en periode på 12 måneder.

6.5 Top Level

Scandic Friends Top Level tildeles medlemmer med mindst 45 kvalificerende overnatninger eller 150.000 kvalificerende point (standardpoint) i løbet af en periode på 12 måneder.

6.6 Red Level

  Level 1 Level 2 Level 3 Top Level
Overnatninger 0 5 15 45
Point 0 12.000 37.000 150.000

Oplysninger om, hvordan et medlem opnår Red Level, er ikke officielt.

Tilbage til toppen

7. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

7.1 At være medlem af Scandic Friends betyder, at personoplysninger behandles på den måde, der er beskrevet i disse vilkår og betingelser og vores Persondatapolitik. Scandic er dataansvarlig for behandlingen af medlemmers personoplysninger under Scandic Friends.

7.2 Scandic anbefaler, at medlemmet regelmæssigt læser Persondatapolitikken for at forstå, hvordan Scandic behandler medlemmets personoplysninger inden for rammerne af medlemskabet samt medlemmets rettigheder i forbindelse hermed. Medlemmet vil blive informeret om ændringer i persondatapolitikken, og de nye vilkår og betingelser offentliggøres på Scandics website.

Tilbage til toppen

8. YDERLIGERE VILKÅR OG BETINGELSER

8.1 Hvis en bestemmelse i denne aftale viser sig at være juridisk ugyldig, eller denne aftale på anden måde anses for ufuldstændig, skal dette ikke gøre aftalen som helhed ugyldig. I så fald erstatter parterne det juridisk ugyldige eller ufuldstændige forhold med en bestemmelse, der så vidt muligt svarer til parternes formål med kontraktforholdet.

8.2 Scandics erstatningsansvar er begrænset til direkte erstatning, som opstår i forbindelse med indløsningen af point på Scandics hoteller og kun i forhold til medlemmet. Hvad angår brugen af point til tjenesteydelser, som udbydes af Scandics partnere, gælder vilkårene for det pågældende partnerprogram.

8.3 Lokale afvigelser vedrørende medlemskab kan gælde afhængigt af obligatorisk lovgivning i det pågældende land.

8.4 Disse vilkår og betingelser er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med svensk materiel ret, ud over obligatoriske juridiske bestemmelser i lovgivningen i andre lande. Eventuelle tvister, der opstår som følge af eller i forbindelse med Scandic Friends, skal udelukkende afgøres af en svensk domstol.

8.5 Hvis du har spørgsmål vedrørende Scandic Friends, bedes du kontakte Scandics booking- og kundeservice telefonisk:

Sverige: +46 8 517 517 00
Norge: +47 23 15 50 00
Danmark: +45 33 48 04 00
Finland: +358 200 81800 (gebyr: 0,65 Euro/min. + lokal takst/min.)
Uden for Norden: +46 8 517 517 20 

Du finder e-mailadresser og postadresser til Scandics booking- og kundeservice på www.scandichotels.dk/scandicfriends.

 

8.6 Scandic forbeholder sig ret til at ændre disse vilkår og betingelser ved at offentliggøre nye vilkår og betingelser på www.scandichotels.dk eller via e-mail til medlemmet.

8.7 Scandic kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle typografiske fejl.  

Tilbage til toppen