Jobgaranti

Hos Scandic tilbyder vi ikke blot en af branchens bedste elevuddannelser. Vi tilbyder også vores kokke-, tjener- og receptionistelever jobgaranti.



Jobgaranti til elever

Det er ingen hemmelighed, at der er, og fortsat kommer til at være, stor mangel på faglært arbejdskraft i Danmark. Derfor går vi i Scandic nye veje for at sikre, at vi tiltrækker den nødvendige, kompetente, faglærte arbejdskraft til vores hoteller - bl.a. til alle vores nye hoteller, som vi åbner de kommende år. Her skal vi ansætte omkring 700 nye medarbejdere.

Vores ambition er derfor at fordoble antallet af faglærte elever fra 60 til 120, og samtidigt tilbyder vi både nuværende og fremtidige kokke-, tjener- og receptionistelever jobgaranti efter de har endt deres uddannelse hos os. En uddannelse, der kan skræddersyes med interne udviklings- og praktikforløb.