Morgenmad for alle - et løfte, der forpligter

Når vi siger, at Scandic tilbyder morgenmad for alle, så mener vi det. Alle har nemlig ret til at få den bedste start på dagen. Også hvis du har særlige behov og spiser udenom gluten og laktose eller lever vegansk. Derfor tilbyder vi, som den første hotelkæde i Danmark, en særskilt morgenmadsbuffet til allergikere og veganer. Vi kalder den 'Morgenmad for alle'.



Udvalgt med omtanke for det bedste

For at finde frem til det bedste af det bedste nedsatte vi et stærkt team af dygtige kokke og medarbejdere, der ikke tåler gluten og laktose. De smagte sig igennem alt, hvad de kunne finde af god morgenmad fri for gluten og laktose. Hos Scandic går vi altid efter de bedste råvarer og produkter af respekt for den gode smag. Så hvis en italiensk leverandør laver den lækreste nøddesmør, er det dér, vi henter den.

Vores gæster prøvesmagte den nye morgenmad

Morgenmad for alle blev først serveret på en række udvalgte Scandic hoteller, hvor vores gæster var smagsdommere og fortalte os, hvad de bedst kunne li’. Også hvis de savnede noget. Baseret på deres tilbagemelding sammensatte vi en lækker særskilt morgenmadsbuffet, der nu kan nydes på alle Scandic hoteller i Danmark.

Så det er med glæde og ro i maven, vi byder vores gæster velkommen til god morgenmad for alle.

Velbekomme.