Spørgsmål og svar til medlemmer af Scandic Friends



Hurtigt link

Point

Jeg mangler point, hvad skal jeg gøre?

Hvis du mangler point, er du meget velkommen til at kontakte vores medlemsservice. Du skal bare huske, at det kan tage op til 10 dage, inden dine point fremgår, efter du har optjent dem.

Hvordan optjener jeg point?

Vi har to forskellige typer point: basepoint og bonuspoint. Du kan optjene point på forskellige måder, fx ved at booke et kvalificerende ophold, booke på vores hjemmeside eller spise i en af vores restauranter under dit ophold (hvis du sætter alle køb på din værelsesregning).

Hvordan bruger jeg mine point?

Du kan bruge dine point som før og på nye måder, fx delbetaling af bonusnætter, fordele hos nye partnere og meget andet.

Hvad kan jeg bruge mine point på udover bonusnætter?

Hvordan ved jeg, hvor mange point jeg har?

På ”Min side” kan du se, hvor mange point du har optjent. På ”Min side” kan du også se dit medlemslevel, hvor mange point/overnatninger du skal bruge for at nå næste level og dine kommende hotelophold.

Hvor længe er mine point gyldige, inden de udløber, i det nye program?

Basepoint, som tæller mod et nyt medlemslevel, er gyldige til at komme videre til næste level i 12 måneder, hvorefter de vil blive føjet til din konto for betalingspoint. Disse betalingspoint vil derefter være tilgængelige i yderligere 24 måneder. Base- og bonuspoint er gyldige i 36 måneder fra den måned, hvor de blev optjent. 

Hvad er en kvalificerende overnatning?

En kvalificerende overnatning betyder, at du optjener point, og at overnatningen tæller i forhold til at opnå et højere medlemsniveau. De fleste individuelle bookinger foretaget på Scandics website, direkte hos hotellet, via vores booking- og medlemsservice eller selvbetjeningsværktøjer for virksomheder er kvalificerende. Med få undtagelser for gratis ophold, bonusnætter* og andre særlige priser. Bookinger foretaget via tredjeparts websites (f.eks. Hotels.com, Expedia eller Booking.com), gruppebookinger eller turarrangører gælder dog ikke som kvalificerende overnatninger.

*en bonusnat er ikke pointkvalificerende, men du kan stadig optjene point på andre måder. Læs mere om, hvordan bonusnætter fungerer.

Jeg boede på et af jeres hoteller, men jeg kan ikke se mine optjente point, hvordan kan det være?

Det kan tage op til 10 dage, inden dine point fremgår på ”Min side”. Hvis du stadig ikke kan se dine point efter 10 dage, kan du altid registrere dine manglende point.

Medlemsfordele

Vores medlemsgæster er altid utroligt vigtige for os, og derfor har vi også lavet en række ændringer i Scandic Friends, som vi håber vil være værdifulde for dig som medlem. Desto højere level du er i dit medlemsskab, desto større værdi vil du se.

Hvorfor ændrer I på fordelen med 20% rabat?

Vi vil sikre os, at vores medlemmer altid ser og får tilbudt vores bedste priser. De 20% rabat blev kun tilbudt ved tilgængelighed, kun på vores højeste Flex pris og kun ved brug af en bookingkode. Vi har erfaret, at kun få af vores medlemmer har kunnet finde bookingkoden og dermed har størstedelen af vores medlemmer ikke opnået rabat på deres hotelophold, selvom det faktisk var muligt.

Hvor meget rabat får jeg så nu?

Den nye medlemspris gælder for alle vores priskategorier, og rabatten er dermed afhængig af, hvilken priskategori du vælger. Rabatten vil altid variere, men du får altid tilbudt den bedste pris sammenlignet med dagens pris, når du er medlem! Du får nu også muligheden for endnu bedre priser, eftersom rabatten er gældende på alle vores priskategorier. 

Hvorfor skal jeg være medlem for at få rabat?

Vores medlemmer er meget vigtige for os, og som tak for deres loyalitet vil vi gerne gøre noget ekstra for dem, og medlemspriser er en af fordelene man får som medlem af Scandic Friends.

Hvordan får jeg medlemsrabat?

Hvis du allerede er medlem, skal du blot logge ind på din medlemskonto eller tilføje dit medlemsnummer, når du laver din booking. Er du ikke allerede medlem, kan du stadig se medlemspriserne og tilmelde dig Scandic Friends, når du laver din booking, og du får dermed adgang til medlemsrabat med det samme.

Kan jeg få adgang til medlemspriserne, hvis jeg ringer og booker?

De bedste medlemspriser finder du på vores website, men booker du via telefonen eller i receptionen på hotellet, så kan vi stadig tilbyde dig medlemsprisen på vores Full Flex priskategori.

Er vores bedste pris garanti baseret på medlemspriserne?

Vores bedste pris garanti er baseret på dagens pris, ganske som de er i dag.

Kan jeg booke medlemsprisen og stadig vælge at modtage SAS Eurobonus point under opholdet?

Nej, hvis du vælger at bruge dit SAS EuroBonus medlemsskab under dit ophold, så får du ikke dine Scandic Friends fordele.

Hvad sker der, hvis man indtaster FG2, når man booker?

En notifikation vil informere dig om, at en bookingkode ikke længere er nødvendig, da rabatten vises automatisk, når du er logget ind.

Hvordan fungerer bonusnætter?

En bonusnat er en hotelovernatning, som du kan booke og betale for ved hjælp af de point, som du har optjent som medlem. Du kan stadig booke en bonusnat på forhånd. Forskellen er, at du kan få udvidet adgang, hvis du kommer op på vores højere medlemslevels, og at du kan booke en bonusnat med delvis betaling, hvor du kombinerer point og kontant betaling. En bonusnat er ikke pointkvalificerende, og du kan kun booke standardværelser. Dette betyder dog ikke, at du ikke kan optjene point. Book din bonusnat gennem vores website og optjen online bookingbonus, eller spis i vores restaurant i forbindelse med din bonusnat, sæt regningen på værelset og optjen point.  

Vær opmærksom på, at restaurantvouchers ikke er inkluderet under ophold med bonusnætter eller ved delbetalte bonusnætter. 

Giv en bonusnat som gave

Du kan altid give en af dine bonusnætter væk som gave til en anden. Ønsker du at give en bonusnat som gave, skal du ringe til vores Medlemsservice. Du kan desværre ikke booke en bonusnat til en anden via vores website eller app.

Ring til medlemsservice på +45 33 48 04 01.

Hvordan bestiller jeg en bonusnatsvoucher?

Du kan ikke længere bestille en bonusnatsvoucher. Men glem ikke, at du kan booke en bonusnat et år i forvejen.

Hvordan optjener jeg point hos Scandic Friends’ partnere?

Mit medlemskab

Hvilket medlemslevel er jeg på?

Du kan finde dit medlemslevel ved at logge på ”Min side”.

Hvornår bliver jeg opgraderet til næste medlemslevel

Du kan se, hvor mange point eller overnatninger, du skal bruge til at komme op på næste level, ved at logge ind på ”Min side”

Hvor længe vil jeg forblive på mit nuværende level?

Dit medlemslevel vil vare 1 år fra den dag, du har nået det. Du kan se udløbsdatoen på dit digitale medlemskort. Find kortet på ”Min side” eller som et link i en e-mail fra Scandic Friends.

Er det muligt at blive nedgraderet?

Ja, hvis du ikke har boet det antal overnatninger eller ikke har optjent det antal point, som er nødvendigt for at bevare dit level, vil du gå et level ned, undtagen hvis du er på Level 1. Men du kan kun flytte ét level ned ad gangen i en 12-måneders periode.

Jeg kan ikke huske mit medlemsnummer

Du finder dit medlemsnummer på dit digitale medlemskort eller i en e-mail fra Scandic Friends. Du kan ligeledes kontakte vores medlemsservice.

Jeg har mistet mit medlemskort. Hvordan får jeg et nyt?

Hvis du har downloadet vores Scandic app, kan du altid finde dit medlemskort under "Mine kort". Du kan downloade appen i App Store og Google Play. Hvis du foretrækker et kort, som ikke er digitalt, kan du selvfølgelig bestille et.

Jeg har glemt mit password. Hvordan logger jeg på?

Jeg modtager ikke e-mails fra Scandic Friends, hvorfor ikke?

Kontakt venligst vores medlemsservice, som kan hjælpe dig.

Jeg ønsker ikke at modtage e-mails fra Scandic Friends – hvad gør jeg?

Du kan altid afmelde markedsføringskommunikation fra os. Du skal bare klikke på linket ”Afmeld nyheder og tilbud” i en e-mail, som du har modtaget fra os. Du kan ligeledes kontakte vores medlemsservice. Vi gør opmærksom på, at hvis du afmelder kommunikation fra os, vil du ikke modtage information vedrørende dit medlemskab, din pointstatus eller forhåndsvarsler om kampagnetilbud. Du vil dog stadig modtage information om din booking.

Hvordan kontakter jeg Scandic Friends

Du kan finde de fleste oplysninger om Scandic Friends på vores website. F.eks. hvordan du bestiller et nyt kort, nyt password, registrerer manglende point, booker bonusnætter og meget andet. Hvis du ikke kan finde et svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. E-mail memberdk@scandichotels.com eller ring til +45 36 86 04 32.

scandic friends shop

Besøg vores Scandic Friends Shop for at få mere information om brug af point i shoppen, reklamationer og kontaktoplysninger på vores kundeservice.

Betal med point i restaurant, bar og shop

Hvordan virker det? 

Nu kan du som medlem betale med point i vores restaurant, bar og shops, når du bor hos os. Du skal blot huske at få dine køb skrevet på værelsesregningen i stedet for at betale den straks. Du kan også vælge at delbetale dit køb med point og resten med kontanter. 

Hvor meget er mine point værd, når jeg køber noget på hotellet? 

Valuta Point

Eksempel
10.000 point

DKK 1 84 point DKK 91
EUR 1 630 point EUR 12
SEK 1 60 point SEK 125
NOK 1 60 point NOK 125
PLN 1 190 point PLN 53

Eksempel, 100 DKK, 100x110 = 8.400 point

Kan jeg betale med mine point for alting på hotellet? 

Alt i vores shop og næsten alt i vores bar og restaurant kan betales med point.* Den eneste begrænsning er på alkohol udover øl og vin på vores hoteller i Sverige, Norge og Finland pga. lokal lovgivning.

*På Scandic Palace Hotel i København, kan du ikke betale med point i hotellets restaurant og bar.

Optjener jeg point for de ting, som jeg betaler for med point?

Nej. De ting du betaler for med dine point, vil ikke være pointkvalificerende. Hvis du dog vælger at delbetale et køb med kontanter, vil du optjene point for denne del af købet. 

Hvorfor er "Total inkl. moms" og "Total ekskl. moms" forkert, når jeg betaler med point?

I øjeblikket oplever vi udfordringer med et af vores systemer, som desværre viser det forkerte totale beløb inkl. eller ekskl. moms. Total moms vil dog være korrekt. Hvis du gerne vil have alle beløb, som du har betalt kontant for på en separat kvittering med det rigtige momsbeløb, er det ikke et problem. Bed blot om dette i receptionen, i forbindelse med at du checker ud fra dit ophold.