Sådan får du det bedste ud af din hotelmorgenmad

Hvordan får du det bedste ud af den lækre morgenmadsbuffet, når du overnatter på vores hoteller? Her er vores bedste tips, som med garanti får dig til at nyde morgenmaden endnu mere.



fire tips –  få det bedste ud af vores hotelmorgenmad

Morgenmad på hotel

1. Tag behageligt tøj på

Det lyder indlysende, men det er nemt at glemme at klæde sig bedst muligt på til morgenmaden. Pak behageligt tøj og et par behagelige sko, som du kan have på ved vores morgenmadsbuffet. Jo bedre tilpas du er, jo flere ture kan du tage op til vores lækre morgenmadsbuffet. Gør dig selv en tjeneste ved at tage tøj på med elastisk i linningen!

2. Hav den rette fokus og strategi, når du vælger

Det er nemt at blive overvældet af udvalget i vores morgenmadsbuffet. Gå først rundt om buffeten en enkelt gang med en tom tallerken, så du kan se, hvilke lækkerier vi har, før du vælger, det du vil have. Tag lidt af hvert, så kan du vælge dine favoritter på din anden tur til buffeten. Fyld op. Igen. Og igen.

3. Vælg din plads med omhu

Begynd med at gå rundt i morgenmadslokalet, og vælg det bord, som passer dig bedst. Foretrækker du at sidde alene eller i en gruppe? Foretrækker du at sidde i nærheden af buffeten og alle lækkerierne, eller er det vigtigere med et roligt sted? Hvis du elsker kaffe, vil du måske gerne sidde tæt på kaffefaciliteterne.

4. Vær modig nok til at snakke med andre

Mange gæster sidder alene ved morgenmadsbuffeten, især hvis du rejser på en hverdag. Så hvorfor ikke bruge muligheden for at få nye bekendtskaber?  Det kunne føre til nye partnerskaber eller venskaber. Men hold øje med signalerne, så du er sikker på, at vedkommende virkelig ønsker en morgenmadsmakker.