7 aktiviteter i København

Planlægger du en tur til København? Vi har samlet aktiviteter i København, som kan gøre dit ophold ekstra særligt. Skjulte perler og oplevelser, som du normalt ikke ser i guidebøgerne.



Vores bud på aktiviteter i København

I stedet for at følge strømmen kan du prøve nogle af Københavns skjulte skatte. Se og oplev det samme som de lokale i vores pulserende hovedstad.

Kaptajn på din egen picnicbåd

Hos GoBoat kan du leje din egen solcelledrevne picinicbåd og udforske Københavns hyggelige kanaler med familie og venner. Båden har et bord i midten, så tag din egen madkurv med, eller bestil en på forhånd. Det bliver helt sikkert en uforglemmelig oplevelse.

Underjordiske kunstudstillinger

Det her er en af de mest unikke oplevelser i København. Over for Frederiksberg Slot ligger Cisternerne, der engang forsynede hovedstaden med drikkevand, men nu er blevet forvandlet til et underjordisk udstillingsområde.

Gå en tur, og bliv nyd kunsten i de surrealistiske omgivelser. Selvom du ikke er interesseret i kunst, er den unikke arkitektur i de underjordiske gange en oplevelse i sig selv. Med en cykel fra Scandic Copenhagen kan du være fremme på 15 minutter.

En by bygget af øl

København er Carlsbergs hjemby. Der blev brygget øl her fra 1847 til 2008, men området fungerer nu som mødested for de lokale, hvor de slapper af og mødes med vennerne til mange forskellige events. Fredagsbaren om sommeren er et must.

Carlsberg Byen har masser at byde på, så hvorfor ikke

  • tage på en rundvisning i Carlsbergs bryggeri
  • tage til ølsmagning
  • køre tur i hestevogn
  • slentre gennem Carlsberg-haven.

Hvis du bor på Scandic Sydhavnen, er du kun en kort gåtur fra en god nats søvn.

Street food, drinks og kreative workshops

"Reffen" er en ny urban legeplads for Københavns kreative hoveder. De lokale iværksættere inden for mad og drikke inviterer dig til at prøve deres kreationer. Forkæl smagsløgene ved de mange street food-containere, madcykler og barer.

Gå en tur i området, og tag et kig på de kreative workshops, som afholdes af lokale startup-virksomheder og kunstnere. Grib chancen for at få noget kreativt og unikt med hjem.

Andre markeder, som kan gøre dit ophold endnu bedre:

  • Torvehallerne – gå rundt blandt sæsonens krydderurter og bær. Smag på frisk fisk og kvalitetskød. Her får du en af byens bedste middage.
  • Broens gadekøkken – gourmetmad, som er rykket ud af køkkenet til en hyggelig bro ved vandet på Christianshavn. Ikke sulten? Gå efter drinks, øl eller den bedste kaffe i København.