Planlæg dit besøg i The Reef badeland

Her har vi har samlet alt, hvad du behøver at vide - både før, under og efter dit besøg til The Reef badeland.



Praktiske informationer

Adgang til badelandet er altid indkluderet i overnatningsprisen. I er velkomne til at benytte badelandet før check in på ankomstdagen, og på afrejsedagen kan I benytte badelandet frem til kl. 14.00.

Køb billetter

Gæster uden hotelreservation kan købe billetter til badelandet mandag-fredag i vores reception.

Omklædning

  • Husk at medbringe en 10-krone til skabet i omklædningsrummet.
  • Opbevaring af tøj, penge og værdigenstande er på eget ansvar.

Håndklæder, badetøj og udstyr

  • Det er muligt at leje badehåndklæder i receptionen til DKK 20,-
  • Vi opfordrer til at medbringe egne badehåndklæder. Hotellets gæster er også velkomne til at medbringe håndklæder fra værelset.
  • Det er derudover muligt at købe badehåndklæder, badetøj, badekåber, dykkerbriller, svømmevinger og badebleer i receptionen.

Baderegler

Besøgende opfordres til at vise hensyn til de øvrige gæster, så alle får en sjov og behagelig oplevelse i The Reef. Desuden gælder nogle særlige baderegler af sikkerhedsmæssige årsager for færden i vandlandet.

Sikkerhed

  • Ophold og færden i badelandet er på eget ansvar.
  • Uddannede badevagter er til stede i badelandets åbningstider.
  • Badevagtens anvisninger skal altid følges.
  • Vær opmærksom på, at stroboskoplys anvendes i badelandet.

Hygiejne

  • Du skal vaske dig grundigt uden badetøj, inden du benytter badelandet.
  • Du skal være iklædt passende badetøj.
  • Sko er ikke tilladt i badelandet. Overtræk til sko findes ved alle udgange.

Børn

  • Børn under 13 år færdes kun i badelandet ifølge med voksne.
  • Voksne, der ledsager børn, har tilsynspligten med børnene.
  • Børn under 3 år skal have badeble på. Disse kan købes i receptionen.
  • Barnevogne og klapvogne må ikke medbringes i badelandet.

Mad og drikke

  • Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke i badelandet.
  • Flasker og dåser er ikke tilladt i badelandet.
  • Stærk beruselse er ikke tilladt i badelandet.

Foto og video

  • Det er ikke tilladt at tage billeder eller optage video af andre i badelandet.
  • Hvis du vil tage billeder af dig selv eller din egen familie, bedes du tage hensyn til andre badende gæster.